»Det er hende der, der skal dø«, siger Hanne-Vibeke Holst og peger på sin mor, Kirsten Holst.

Mor og datter er på besøg hos bedemanden i Horsens, en kvinde ved navn Lone, for nu haster det:

Kirsten har ved en skanning fået konstateret metastaser i hjernen og er blevet erklæret terminalpatient.

Og mens hun kan, vil hun gerne være med til at bestemme, hvordan begravelsen skal arrangeres.

Det er den barske indledning på den mest læseværdige af de fire beretninger, der er samlet i ’Min mor er død’.

Der sludres for meget
Ritt Bjerregaard har skrevet forord og fik ideen, journalisten og tv-værten Lene Johansen har ført pennen, og lad det være sagt med det samme: Den bog er blevet for omfangsrig.

Der sludres for meget i sofaerne på konferencecentret Skjoldnæsholm, hvor de fire fortællere indlogerer sig, og der er for mange gentagelser og selvfølgeligheder.

MENS  DE VAR. Anne Linnet og Lis. Først beretter hver enkelt om sin mors liv og død, så diskuteres udsagnene af de tre andre, og så skal vi også lige have små 100 års kvindeliv med ligestilling og rødstrømper og seksuel revolution og høre om tiden i det, der med et smukt udtryk kaldes ’det moderløse land’.

LÆS OGSÅRitt Bjerregaard: Mænd vælger mænd

Bortset fra det er det naturligvis et elementært godt emne. Og fire elementært interessante fortællere, der virker ærlige i beskrivelsen af både mødrene og sig selv.

Hanne-Vibeke Holst fortæller om det svigt, hun i mange år følte, at hendes mor havde udsat hende for, da hun nægtede at acceptere datterens skilsmisse.

Først på turen til bedemanden kommer de to til en forståelse, og Kirsten Holst får sagt det »undskyld«, som Hanne-Vibeke har higet efter.

LÆS OGSÅ Hanne-Vibeke Holst: Idealister er møgirriterende

Så voldsomme konflikter har ingen af de andre haft med deres mødre. Ritt Bjerregaards mor, Rita, døde sidste år, næsten 89 år gammel og »mæt af dage«, som Ritt formulerer det.

Alligevel savner hun hende og stjernestunderne, der er forsvundet med hende: »Hun, som har været her så mange år … hun er her ikke længere«.

Den ene vil have fred - de andre skal have sluttet fred
Christine Antorinis mor, Myriam, blev kun 66 år og døde af leverkræft efter et strengt sygeleje.

Hun nægtede at tage imod besøg af andre end den nærmeste familie, men en kollega troppede alligevel op med en stor buket blomster og tårerne strømmende ned ad kinderne. Hun blev sendt hjem.

Ritt  Bjerregaard og Rita »Og jeg husker lige så tydeligt, at jeg tænkte: »Godt gået, mor! Du står sgu ved dine beslutninger«. Det får panelet til at diskutere takt og tone ved dødslejer, hvor Ritt Bjerregaard siger: »Den ene vil gerne have fred, og de andre skal have sluttet fred«.

Anne Linnets mor, Lis, blev 85 år og nåede at finde en ny kærlighed, fem år efter at hendes første mand døde i en alder af kun 58 år. Det finder hendes datter livsbekræftende.

LÆS OGSÅ Anne Linnets arvtager har Saybia-sanger og DRs pigekor med på scenen

»I familien grinede vi meget af, at nu var det fandeme slut med at have fast barnepige. Nu handlede det ikke om børnebørn og putte-putte, nu handlede det om hende selv igen. Og det kan man jo ikke lade være med at blive glad for«.

Fine og bevægende refleksioner
I slutningen af bogen diskuterer de fire kvinder sorgens forløb, fra Ritt Bjerregaards accept af, at et langt liv er til ende, til Hanne-Vibeke Holsts fornemmelse af at være forsvarsløs, når moderen ikke mere går foran og beskytter én.

Anne Linnet supplerer:

»Den allervigtigste historie om én selv forsvinder med hende, og det er måske det, der er med til at gøre én lidt skrøbelig. Man forsvinder lidt, når ens historie forsvinder«.

Christine  Antorini pusles af sin mor Myriam.Som det fremgår, rummer ’Min mor er død!’ også fine og bevægende refleksioner og historier. Som Hanne-Vibeke Holsts fortælling om dengang, hun sammen med sine to søstre gjorde moderens lig i stand, vaskede hende og gav hende makeup på:

»Vi var meget demokratiske og sørgede for at vi alle tre var inde over. Jeg tegnede streger om øjnene, min ene søster gav hende læbestift på, mens den anden lagde rougen. Så lå hun der og var så fin, og vi tændte et stearinlys, inden de andre kom ind og kiggede på hende«.