219 gange bliver ordet 'nigger' brugt i Marks Twains roman 'Huckleberry Finn'.

Og 219 gange er det ord lavet om til 'slave' i en ny udgave af bogen, som det amerikanske forlag NewSouth Books i Alabama sender ud februar, skriver avisen New York Times.

Bogen indeholder både 'The Adventures of Huckleberry Finn' og forløberen 'The Adventures of Tom Sawyer'.

Det er engelskprofessor Alan Gribben fra Auburn University i Alabama, der har fundet på, at skifte ordet ud.

»Jeg oplevede på mig selv, da jeg lige var færdig på Berkeley, at jeg ikke havde lyst til at sige det ord, når jeg underviste i 'Huckleberry Finn' og 'Tom Sawyer'. Og det tror jeg ikke, jeg er alene om«, siger Gribben.

Den folkelige Huck Finn
Det, Alan Gribben er bange for, er at det kun er »lærde«, der vil beskæftige sig med Huckleberry Finn, når det stødende ord optræder, og for at gøre klassikeren folkelig igen, er der rettet i forhold til originalen.

»Det er på ingen måde, fordi jeg vil desinficere Mark Twain«, siger han

Der er ellers renset en del ud. I 'Tom Sawyer' bliver ordet 'injun' byttet til 'indian'. Det betyder, at den halvt hvide, halvt indianske 'Injun Joe', nu bliver til 'Indian Joe'.

Møde.  Jim møder Huckleberry Finn på en tegning fra den første udgave af bogen. En hovedkarakter i 'Huckleberry Finn', negeren Jim, der flygter fra slaveriet sammen med Huck, bliver for fremtiden til slaven Jim.

I modsætning til Joe bliver Jim ikke omtalt som 'Nigger Jim', men blot som 'Jim, en neger, der er flygtet fra slaveriet'.

Udtrykket 'Nigger Jim', som ofte optræder i forbindelse med romanen, har senere sneget sig ind i litteraturhistorien, men findes faktisk ikke i bogen.

Trods ændringerne, mener Gribben ikke, at der er ændret noget fundementalt ved bogen.

Stadig den samme
»Den skarpe samfundskritik er der. Humoren er intakt. Jeg havde bare den ide, at vi skulle væk fra at fokusere så meget på det ene ord og lade historierne stå for sig selv«

Det ene ord, der som beskrevet faktisk er to, har sat gang i en veritabel mailstorm mod forlaget.

Litteraturelskere kalder den nye udgave for censureret og beskylder forlaget for politisk korrekthed, siger forlægger Suzanne La Rosa fra NewSouth Books til New York Times.

»Hvis vores udgivelse afføder en diskussion om, hvordan sprog påvirker indlæring, hvad censur betyder, så er det, selv om det er en tung ting, godt«, siger hun.

Engelsklærere er kritiske
Indtil videre har ingen amerikanske skoler bestilt klassesæt af de 7.500 eksemplarer af bogen, som er første oplag.

Original.  Forsiden til Huckleberry Finn i første udgave fra 1884. Og står det til engelsklærer Elisabeth Absher, fra Arizona, så bliver det heller ikke i hendes klasse, at den nye bog skal bruges.

»Jeg har ikke mødt noget som helst i 'Huck Finn', der støder mig«, siger hun til New York Times.

»Selv er jeg stor fan af Mark Twain, og jeg hører langt værre sprog på gangen foran klassen end i bøgerne«, siger hun.

I USA har Mark Twain været det helt varme samtaleemne i slutningen af året. Her kom nemlig, efter 100 års venten, mesterens memoirer.

Twain havde nemlig lavet en klausul i sit testamente, der gjorde, at de efterladte erindringer ikke måtte publiceres før 100 år efter forfatterens død.

LÆS OGSÅTwains selvbiografi går til tops efter 100 års ventetid