Bortset fra en personlig tragedie, som vi først får afsløret mod slutningen af romanen, er 40-årige Poul Helweg faktisk en heldig mand.

Som ung student gjorde han en opfindelse, der gjorde ham så velhavende, at han ikke behøver løfte en finger for noget eller nogen som helst siden.

Men det gør han så alligevel, oppe i Helsingør, hvor Montebello ligger, den smukke anstalt, som engang tog sig af sindslidende, nu ikke mere.

Ærligt nærvær
Men Helweg har i ti år haft et samtalested, 'Ærligt nærvær' ude ved Aldi i centret, hvor man kan droppe gratis ind og få sig en god snak om dette og hint.

Og en kop italiensk kaffe fra den gamle kaffemaskine, som koger hele dagen. Og her kommer vitterlig mennesker forbi og får hjælp.

Musikalsk kønsorgan
Først i historien den bitre libanesiske far, hvis søn øjensynligt blev skudt af en racist, fordi han havde 'mishandlet' dannebrogsflaget henne i skolen.

Så kommer der en ensom gammel modstandsmand, som stadigvæk hører rallen fra Gestapos torturkamre den gang i Aalborg.

Og endelig er der så stille Lise, den ikke så glade enke med den lidt for lange næse.

Og hende kan Poul rigtigt godt lide, så de bliver kærester. Ja, og så ligner hendes køn mellem benene den unge Bob Dylan med hårpragt og folder.

Helsingørsk for begyndere
Denne kærlige plathed ler de meget af i den efterhånden større og større kreds, som hænger ud hos Poul. Også hans søster Lola, hvis gennemalkoholiserede mand tager sit liv, efter at sønnen med kronisk sygdom, Kim, i årevis er blevet fejlmedicineret.

Af de samme myndigheder, der nu er ved at få øje på Poul Helweg, den smukke mand, som ligner George Clooney, og som de professionelle sagsbehandlere med ordet kompetence som bevidstløst mantra ikke mener skal have lov til at udfolde sit værested for de små folk i klemme mellem alt stort og koldt samfundsmæssigt.

Med film for øje kan man sige, at her møder Oswald Helmuth-klassikeren 'Den kloge mand' Paul Auster-filmen 'Smoke', mildt krydret med et gran krimisalt, fløjtet ind til en række charmerende lektioner i 'helsingørsk for begyndere'.

Heroppe i forfatterens elskede sundby, hvor den ødsle overklasse krydser veje med sutterne på bænken i et landskab med smukke huse fra sundtoldstiden og grå boligblokke fra en socialdemokratisk æra.

Politisk agenda
Kjædegaards roman er sådan set gedigen folkekomedie med de ægte og ærlige personer på gulvet oppe mod de forstilte og oppumpede oppe i kontorerne.

Men snarere med et venstrepopulistisk sigte mod tidens sociale nedskæring, sorte fremmedhad og menneskelige sjusk end en hymne til det Anders Foghske hagesmækkesamfund for de nyriges tagselvbord.

'Montebello' står lidt i stampe nu og da i lange, men egentlig ganske mundrette dialoger, alligevel tager historien fart i et andet gear og kører så stærkt i garage uden alt for megen sentimentalitet i dækkene.

Måske Lars Kjædegaards bedste bog, i hvert fald helt sikkert bør denne hans 16. blive hans gennembrud for et stort/større publikum. Og vi hører meget gerne mere om Poul og Lise og alle de andre folk og røvere i Helsingør by.