Mange danske forfattere skylder amerikanske Jean Auel en pæn tak.

Det var, så vidt jeg har forstået, de første tre bind i hendes serie ’Jordens børn’ (et navn, hun har copyright på), der lagde den økonomiske bund under forlaget Samlerens ’smallere’ kvalitetsudgivelser i firserne. Bind fire udkom i 1990 og bind fem i 2002.

Nu er sjette og sidste bind så udkommet i sagaen om en kvinde og nogle familier i en såkaldt interstadial, varm periode på 10.000 år i Weichsel-istidens Europa. Vi taler om tiden fra cirka 35.000 til 25.000 år før vor tidsregning i noget, der nu er Frankrig. Og da levede mennesker – ifølge Auel – nogenlunde som den amerikanske middelklasse i anden halvdel af 20. århundrede.

Moderne lederegenskaber
Der er cocktailparties (som naturligvis hedder noget andet) og sommerstævner, hvor man møder slægtninge og fjerntboende venner; omgangsformerne ligner vores, der bydes på te som i en engelsk roman, man spiser bøf og salat, kunst i form af grotternes bemaling nydes af kvinder indtil rørelse, og demokratiet praktiseres helt efter bogen – komplet med en flad sten som talerstol.

En babysitter instrueres således: »Det varer ikke så længe, Lanoga. Jeg er nok tilbage, før Jonayla vågner. Vi skal bare hen til hestene«, sagde Ayla og tilføjede, »der er suppe bag arnen, med masser af saftige kødstykker og grøntsager, hvis du eller Lorala er sultne«.

LÆS OGSÅ Jean Auels novelle blev til 30 års skriverier

Der er naturligvis en del ting, først og fremmest våben, husholdningsgrej og transportudstyr, der ikke er opfundet, og mennesker forsvarer sig mod huleløver og jager føden med spyd.

Mere effektive våben udvikles i øvrigt undervejs af de mere initiativrige og snilde af mændene, såsom heltindens mage. Nogle af dem har desuden lederegenskaber, som synes taget fra en moderne kursusbeskrivelse.

Stærke og smukke Ayla
Kvinder kan også have initiativ, klogskab, mod og lederegenskaber, og de skal overvinde en vis træghed i systemet og modstand fra mindre kloge mænd, før de kan indtage deres retmæssige plads i samfundet.

De unge af begge køn bliver, før de vælger mager, indført og oplært systematisk (næsten victoriansk) i den såkaldte Nydelse af mere erfarne seksualpartnere, der påtager sig opgaven, men ikke må knytte de unge til sig. Seksualiteten er fri; kun jalousi er absolut forbudt som en trussel mod Zelandoni-folkets sammenhængskraft.

LÆS OGSÅ Millionsælgende hulebjørn-serie slutter til marts

Seriens hovedperson er den fantastisk dygtige og kloge og skarpsynede og stærke og smukke kvinde Ayla med lægekundskaber, der er kommet fra et andet folk. Hun har et forelsket monogamt forhold til sin mand, der dog har et sidespring med en træsk og intrigant blondine. Angiveligt fordi Ayla har for travlt med sin karriere for fællesskabet, som hun er en slags åndelig leder for.

Deres fælles datter savner også sin mor, som har dårlig samvittighed, selv om hun glæder sig over, at barnet har tid med sin far, som »er så god med« sin datter.

Politisk korrekthed
Jeg kan ikke helt greje, om den ulv, Ayla har tæmmet, og som på trods af sin natur følger hendes mindste vink, er symbol på noget. Jeg tror det ikke. I det hele taget er det hele lige ud ad landevejen.

Den materielle research er sikkert grundig og god, og det er en bog, man roligt kan give selv de mest ubefæstede sjæle at læse: Den spreder ikke visse krimiers og anden lufthavnslitteraturs ofte voldelige, fordomsfulde verdensbillede. Auels univers er bare småborgerligt og derfor relativt fantasiforladt, men snusfornuftigt og på sin egen måde tolerant.

LÆS OGSÅ:Hulebog sælger i pallevis

De kriminelle og onde er ofre for genetiske, psykiske handikap. Ansvarsløse forældre med misbrug fordømmes af fællesskabet, og deres børn hjælpes på Aylas initiativ.

Der er også etiske overvejelser, når vilde dyr dræbes, og de behandles med respekt. Brandet ’Jordens børn’ skal jo ikke risikere noget fra dyreværnsforeninger. Feministerne får også en luns ligesom de traditionelle familieværdier. Så Auel og hendes eventuelle rådgivere i politisk korrekthed har dækket sig ind.