Hvad mange ikke ved, er, at verden er fuld af vildhekse. De passer på dyrene og på os andre. Og det er ikke altid lige let. Hvis du er en vildheks, opdager du det først, når du kommer i puberteten! Og det er ikke arveligt.

Derfor har pigen Clara - nu 13 år - nogle problemer med sin mor.

'Viridians blod' er anden bog i en serie, der henvender sig til mindre magikere, som endnu har forfatterens berømmede Skammer-bøger til gode.

LÆS INTERVIEWLene Kaaberbøl: Uhyggen skal hviske i vandrørene

Lene Kaaberbøl er ved at finde sig til rette i vildhekseverdenen med sin fine sans for at kombinere det banale med det fatale.

Ingentingen
Det er atter en historie om særlige evner og deres anvendelse. Denne gang i en skræppende, gøende og miavende indpakning.

Vi er i dyreriget. Og der bliver vi. Vildhekse bevæger sig i øvrigt ad 'vildveje', derfor kan de komme hurtigt frem.

Clara har dårlig nok sagt goddag til sin far, før der flyver en tårnfalk ind ad vinduet med en besked. Det efterfølges af et voldsomt mågeangreb, en død lille gnaver og intens tankeoverførsel imellem pigen og hendes kat, Kat. Handlingen skrider raskt af sted, men en god del af historiens nerve ligger i selve tilblivelsen af en vildheks.

Clara må også bekæmpe en frafalden en af slagsen og lærer således, at der er god og ond magi. Der løber et blodspor igennem bogen fra kattens kradsen til de kraftige dråber fra titlens Viridian.

Blod binder sammen. Skurken hedder Kimære.

Hun har en slags 'barn', der hedder Ingentingen. Det er en fin beskrivelse af manglende selvværd, når det er allerværst.

Lene Kaaberbøl skriver som en dronning og fortæller som en heks, der har styr på sagerne. Vildhekse-serien har potentiale til at blive både dyb og klog og underholdende.

Historien er først lige begyndt.

Rollespil og storkapital
Det er alligevel utroligt, at der skal komme to gentlemen fra den virkelige verden (IRL) og lære os om nye måder at kombinere ord og billeder på.

Sammen laver Merlin P. Mann og Jan Kjær den folkekære Taynikma-serie.

Anmeldelse

Forfatter: Jan Kjær

Titel: Heksebogen 1 & 2.

Info: Carlsen, a 32 sider, pr. stk. 49,95 kroner.

De har begge rødder i både rollespil, reklamer og storkapital.

Nu tager tegner Kjær fat på begynderlæsere med to aktiverende heksebøger og et lixtal på 12. Så kan det ikke blive nemmere! ' Heksebogen' består af to hefter, hvor konceptet fra Taynikma er kogt ind til benet. Det vil sige, at tegning og tekst nærmest skal sidde på skødet af hinanden.

Det kan stilles skematisk op med et krav om, at 60 procent af ordene finder genklang i tegningerne. Men det kan også sidde så godt i rygmarven, at historien finder sin naturlige vej og bliver levende trods alle anvisninger og de gode hensigter.

Jan Kjærs tegninger er tilsyneladende trivi. De er nemme at aflæse, men rummer også et lille vrid, en særlig farvetone eller en form for usikkerhed, som driver fantasien fremad.

Pigen hedder Mia, og hun har lige mistet sin farmor. Nu møder hun en hvidklædt kvinde, der fortæller hende, at hun er en heks. Farven kan hun selv vælge.

Sort eller hvid. Igennem ganske få og genkendelige episoder lærer Mia at opføre sig ordentligt ( som heks). Hun lærer medfølelse og handlekraft. Dyrene er blevet hjemme i denne historie. Til gengæld svirrer feen Feora omkring.

Heksekunst er åbenbart mere udbredt, end man lige går og tror.