»På en eller anden måde syntes jeg aldrig, at det var godt at være dér, hvor jeg var. Sådan havde jeg altid haft det, måtte altid forestille mig, at jeg befandt mig et andet sted. Sådan havde det været, da jeg kørte galt. Jeg havde forestillet mig, at jeg var langt borte, og var holdt op med at tænke på vejen og indkørslen«.

Sådan lyder det et sted i titelnovellen ’Mellem træerne’ af Gyrdir Elíasson. Han er en forfatter, der kan lade sætningerne med information.

De to første giver et helt portræt af en mand. De to sidste viser de fatale konsekvenser.

Definerende øjeblikke
Samlingen består af 47 korte noveller. Alt er set og hørt, og med få midler får han stemningen i et rum eller i naturen frem. En del af novellerne rummer store dramaer bag den rolige stil.

I ’Køkkenhaven’ går en dreng med sin mormor i skumringen ud for at hente grøntsager. Det er feriens sidste dag. Han iagttager mormoderen grave i jorden. Så falder hun forover. Død. Alt kan ændres på et sekund.

Det sker også i ’Den lange dagsrejse’, der med få midler bygger en enorm spænding op. Broderen må ikke ryge i bilen. Så stiller han sig ud på benzintanken og tænder en cigaret, mens den anden bror sørger for, at der bliver tanket op.

Åh nej, nu springer bilen i luften, tænker man. Men det er en stor lastvogn, der overser den rygende. Hvordan den overlevende har det med at se en Zippolighter herefter, kan man læse i den korte slutning. Afslutte en novelle kan forfatteren også.

LÆS OGSÅ Prismodtager kommer snart på dansk

I ’Stille vand’ kører en mand galt. Hvad sker der i sekunderne, fra man fornemmer, at man er ved at miste herredømmet over vognen, til det går galt? Og hvad foregår der i hovedet sekunderne derefter?

Det kræver sin forfatter at fremskrive et sådant forløb overbevisende.

Fortjent prisvinder
Elíasson kan vride en scene af led, ikke så den smælder i en pointe, men tager en umærkelig drejning. Under en morgengåtur i novellen af samme navn irriteres en mand over en firhjulet motorcyklist, der vil ind i skoven. Kan han ikke læse skiltet med motorkøretøjer forbudt?

Læse kan han, men den sætning runger, da det viser sig, at han er lam fra brystet og ned. Morgenvandrerens enkle erkendelse lyder: »Det er ikke nogen selvfølge at kunne gå«.

LÆS OGSÅDigter tager fodspor med hjem fra Sahara

Det lyder som om, Elíasson har gået ordentligt i skole hos Hemingway med alt sit sete og hørte nærvær i sine tekster, der er uden pynt, men ladet med stemning. Selv påpeger han sit slægtskab med sagaerne og folkeeventyrene. Nogle noveller overskrider det realistiske niveau, som de først forankres i, for derefter at tage en gådefuld vending.

En stor hånd, der kradser på vinduet en nat, er der helt bestemt, eller er den et udtryk for personens indre? En mand i bil ser sin egen bil stå i indkørslen, da han kommer hjem. Det er ham selv, der lukker op, da han åbner hoveddøren.

Den slags gådefulde, drømmeagtige begivenheder er der mange af, ligesom noveller med et absurd humoristisk islæt.

LÆS OGSÅNordisk Råds Litteraturpris går til islandsk forfatter

Gyrdir Elíasson fik Nordisk Råds Litteraturpris for at skrive »stilistisk ordkunst på et højt niveau«. Det kan man ikke være uenig i.

I Erik Skyum-Nielsens oversættelse er det blevet til et meget smukt dansk. Et klassisk, præcist sprog, forankret i noget konkret, der får mig til at tænke på visse dele af Peter Seebergs forfatterskab, der også havde denne rene klang i stemmeføringen.