Marcus Hoffmann er forretningsmand, tidligere jægersoldat og lykkeligt gift med den sorthårede russiske Nathalie. Hun er blevet pæredansk med et guldsmedeværksted på Østerbro og lidt tolkearbejde ved siden af. Men nu ønsker hun at foretage en flodrejse igennem noget af det nye Rusland med sin meget danske mand. Han indvilger, og ganske kort før redder han en russisk finansmands liv på en ond gade i Nice. Denne dåd kommer godt igen, da Marcus pludselig opdager, at hans hustru er forsvundet på et stop på flodrejsen. Hun er som opslugt af jorden, og det ville Marcus også snart blive, hvis ikke en gavflabet gadedreng ved navn Sasja stod ham bi i nødens stund midt i det korrupte kæmperige. Jagten efter den gådefulde kvinde Leif Davidsens nye roman, 'Den ukendte hustru', begynder i bedste stil fra det område af genren, hvor en enfoldig mand pludselig er helt alene i et fremmed og fjendtligt land, og fortæller os med egen bævende stemme om vejen ind i angst og terror, mod langvarig tortur og pludselig død. Genrens mester hedder Eric Ambler, og Davidsens første bog 'Uhellige alliancer' fra 1984 er faktisk en af den slags. Det gælder sådan set også hans mesterlige 'Den russiske sangerinde', en roman, som også denne nye minder en del om. Så den drevne læser mærker meget hurtigt, at det er Davidsens fornemste force som forfatter, der er på spil - nemlig det at skrive sin helt (med usikkerhed og tvivl i bagagen) ind i et slavisk mørke på jagt efter en gådefuld kvinde. Fremragende start Fremragende simpelthen, de første 150 sider er noget af det bedste og mest besættende, Leif Davidsen har skrevet. Nogensinde. Men så sættes tempoet lidt for meget ned og kommer først op i race og overhaling mod slutningens sidste afsnit. I mellemtiden fører Marcus lange samtaler med sin mondæne far i Sydfrankrig, sørger sympatisk for sin russiske redningsmand og rejser rundt i både Japan og Frankrig. Undervejs snakkes der meget og nogle gange om for meget. Men gamle fans vil ikke blive skuffet. For lidt action for slemme Ivan Informationsmængden er som altid hos Davidsen både oplysende, interessant og rigelig. Den intelligente forfatter har tit svært ved at skildre en naiv og godmodig helts tiltrækning både over for tekstens kvinder og bogens læsere. Det gælder også lidt Leif Davidsen. Marcus har været gift med Nathalie i ti år og ved intet om hendes fortid endsige hendes nation, sprog og kultur. Enhver svigermors drøm i Hellerup, men nok lidt for meget på rejse som en omvandrende valgplakat for Venstre, til gengæld en romantisk granddanois med soldaterbogen i orden. Men spændende? Dæmoni og anden dårskab er en by i Rusland, som vi forlader lidt oftere, end godt er, for plot og intrige. Måske uretfærdigt, men for min dårlige smag er der for meget 'Turen går til Volga' og for lidt vodka med fatale Olga, for meget adagio for balalajka og for lidt action for slemme Ivan. Dog som punktum og konklusion skal det siges, at Danmarks thrillerkonge atter har skrevet en både enerverende, engagerende og gennemført lødig krimi, så læs den før Deres kone!