En ung politikvinde findes voldtaget og myrdet i den lille by Växjö. I Småland, som både gav verden den melankolske nobelpristager Pär Lagerkvist og den mere muntre Astrid Lindgren.

Men som også i den svenske mentalitet oppe i Stockholm er nationens lidt søvnige syden med provinsielle parvenuer, småtskårne båtnakker og bønder uden forstand på agurkesalat.

Växjö ligger i dvale og så alligevel ikke, alt er nemlig latent vold og liderlighed bag nedsænkede gardiner, rustik småborgerlighed, hvis folklore mestendels rimer på fuml og fjant, klamphuggeri og mangel på kompetence i moderne politiarbejde.

Verden i en pilsner
Det synes i hvert fald den lille tykke kriminalkommissær Evert Bäckström, der ganske vist ikke selv er runden af nogen større kulturarv. Ifølge denne mandsling er det kun bøsser, som går i biffen, er en kvinde enten en smatso eller en vridfisse og verden aldrig dybere, end den kan ligge i en kold pilsner eller to.

Sammen med sin egen udvalgte stab af strissere skal han her i Växjö i fællig med lokalt politi og politik rede trådene ud af en yderst både uhyggelig og ulden mordsag. Og Bäckström, som Leif GW Persson har brugt før i andre bøger, får her den egentlige hovedrolle i 'Linda - som i Lindamordet'.

I hvert fald indtil cirka side 400, hvor en anden kending fra nordisk krimikultur og fjernsynsserie, den veltrimmede fitnesskvinde, kontrolfreak og kriminalinspektør Anna Holt tager over og sætter på plads. Men da er sagen sådan set opklaret og grydeklar til rettergang. Morderen er i hvert fald fanget og næsten faldet til føje. Ikke mindst takket være den traurige strømer Jan Lewin, som stille og roligt i skyggen af Bäckström har opklaret det meste undtagen sit eget komplicerede kærlighedsliv med en kollega.

Karnevalsk katalog af politisk ukorrekthed
Hvis du en gang imellem synes, at der er mere klorin end kriminalitet i den svenske krimi, mere afbleget og blond bekymring end spontan begejstring, livsglæde og smaskende livsappetit, så er Persson den absolutte undtagelse i denne svenske krimigrammatik. Krimien om Linda bliver mere og mere spændende i sit politimæssige design på vaskeægte 'forensisk' efterforskning.

Men frem for alt og det meste af vejen ustyrlig morsom og elegant morderisk i sit ætsende og noget misantropiske signalement af folk og røvere i det svenske folkehjem. Kriminologen, Jan Guillous jagtkammerat og forfatter til en række både sorte og syrlige krimier, professor Persson, er jo en satirisk spasmager med en aldeles (u)svensk sans for, at det er sjovere at drikke en sjus med Satan end en kop kaffe med hans modstandere.

Brovtende Bäckström er et karnevalsk katalog af politisk ukorrekthed. Korrupt, fordrukken, skabsfascist, kyniker, en mandschauvinist, som altid er ude på at få noget på den dumme, og som kun rent strategisk spiller den stumme over for en overordnet rødstrømpe på jobbet. Såsom Anna Holt og andre feminister. Men Bäckström bliver også nu og da et menneske, et offer og en stakkel og vel netop den arketype, vi kender fra genrens mange politistationer: kyklopen med bare ét øje, en sherifstjerne og en mening og så alligevel et s(t)ort hjerte for egne grumsede værdier.

Alt i alt, 'Linda - som i Lindamordet' er sursød ansjos, kriminelle kartofler i fed og frisk fløde, kort sagt en fremragende ret Jansons, undskyld, Perssons fristelser lige af ovnen.