Normalt fortæller forfatteren små, opbyggelige historier om at forstå hinanden. Her er han en rigtig letlæst uhyggeonkel.

Men stadig med et ærinde og noget, man kan forstå. Rune er offer for et religiøst vanvid, som tog hele hans familie. Nu bor han hos gode mennesker, og nu skal han med 7. a på tur til Paris. Felicia er også sød. Men i katakomber og kloakker dukker fortidens rædselskabinet op igen.

Den uhyggelige gargoil fra Notre Dame vågner og hvæsser kløer. Der er både hårrejsende spænding, dystre dæmoner og psykologisk indsigt i et sind, som ikke kan følge med mere. Sort bog!

Muntre parykker
Det er rart at se tegner Tom-Petersen boltre sig i royale omgivelser. Hans speciale er muntre parykker.

fakta

Annette Herzog (tekst) og Jesper Tom-Petersen (tegninger): Boltreleg.

Turbine Forlaget, 28 sider, 239 kroner.

Og det trækker gevaldigt opad på et tyndt og kunstigt eventyr om, hvordan arveberettigede prinser bliver til. Far og mor når aldrig frem til hinanden i den kongelige seng, fordi den er optaget af tre blonde prinsesser og deres bamser.

Så tager den kongelige kok affære, han bortfører ungerne, så de gamle kan »boltre« sig, og ni måneder efter sker der noget. Ved at henlægge historien til slottet tangerer forfatteren majestætsfornærmelse.

De er ærlig talt for dumme. Så smid dog de prinsesser ud!

Varmhjertet slutning
Kom godt ind i det nye år med Jan Mogensen! Han fortæller de kæreste retrohistorier fra landlige omgivelser, dyrene er tækkeligt klædt på, og de farvemættede akvareller skaber ro og tryghed. Også over ’Mysteriet på Åbrinken’, selv om der sker ting og sager.

fakta

Jan Mogensen: Mysteriet på Åbrinken. Ill. af forfatteren.

Carlsen, 112 sider, 270 kroner.

For hvem er det, der er begyndt at fjerne ting og sager i det lille lokalsamfund ved åens bred? Ud over Mulle Muldvarps specielle skovl drejer det sig om Peter Pindsvins trillebør, Hasselmuses bohave og fru Vaskebjørns vaskebalje.

Gode råd er dyre, og beboerne vælger en sherif, men heldigvis er der også en flok spejdere på stedet, som metodisk arbejder og graver sig frem til en løsning. Der er en varmhjertet slutning på den rare historie, som jo i virkeligheden fortæller om stigende mistro og bange anelser. For så at slutte af med accept og konflikthåndtering. Jan Mogensens bog kommer nok ikke på listen over tidens nyskabende værker, men det er han sikkert også ligeglad med.

Pixi-alfabetet
Billederne skaber i høj grad den særlige, uldne stemning, som er tegner Mogensens varemærke. Der er liv og dybde i de enkle figurer.

Man kan se, hvor græsset er grønnere, og glæde sig over skyggespillet i en egernhale. Billederne er ikke skabt i skærmens lys, men af et indre lys. Og det er med højt humør, at historien bekender sig til gamle dyder og medfødt venlighed. Her er god- og renhjertet retro.

Jan Mogensen fik sidste år sine femten minutters danmarksberømmelse med den storsælgende kasse med ’Pixi-alfabetet’, der i samme stemning som på Åbrinken rimer og leger sig igennem de kære bogstaver med originale ord og et rigt dyreliv.