Som så mange andre amerikanske industribyer lever New Prospect ikke længere op til sit navn.

Efter nedlæggelsen af byens fabrikker i 1970'erne ser udsigterne nemlig ikke så gode ud.

Tomme huller står og gaber, hvor der før var forretninger og travle parkeringspladser, mens byens beboere af »fraskilt udskud og forældede håndværkere« stagnerer i fattigdom og arbejdsløshed.

Djævlens værk
Det er her, midt i den amerikanske sump, der på mange måder udgør landets hjerte, at Updike i 'Terrorist' planter sin hovedperson, Ahmad Mulloy. Ahmad er resultatet af et kort ægteskab mellem en amerikansk kvinde og en egyptisk udvekslingsstudent, der skred, da Ahmad var 5.

Men på trods af sine ugunstige socialbetingelser og i kontrast til sine forsumpede omgivelser skyder Ahmad op i New Prospect, stor og stærk, som en plante, der ser sig presset op imod lyset mellem bylandskabets fliser og krakelerede asfalt.

Det lys, der giver Ahmad styrke, kommer dog ikke udefra, men er en indre overbevisning om, at det amerikanske samfund og dets relativistiske moralbegreb er djævelens værk. Og det lys, hans liv styrer op imod, er ikke solens, men evigheden hinsides - og de 72 jomfruer, der ifølge Koranen skulle vente enhver islamisk 'martyr' i paradis.

Det er Ahmads vej fra troende muslim til fanatisk terrorist, der er handlingsgangen i 'Terrorist', og den fører snart læseren ind fra New Jerseys sumpede opland til mundingen af Manhattans stærkt trafikerede Holland Tunnel med bagagen fuld af sprængstof.

Fanget i krydsilden
Før Ahmad - og vi - kommer så langt, må han dog gennem Jack Levys kontor. Levy er skolevejleder på Ahmads highschool, hvor den ellers så dygtige elev netop har frameldt sig sine kunst- og samfundsfag for at koncentrere sig om en fremtid som lastbilchauffør. Levy forsøger træt at hale drengen op fra hans status som »håbløst tilfælde« (det mærkat, Levy sætter på de fleste af elevernes sagsmapper), men Ahmad afslår vejlederens forslag om et universitetsstipendium med henvisning til, at han bedre kan tjene sin tro bag rattet på en flyttevogn.

Det er faktisk ikke Ahmads egen idé, men en livsbane udstukket af imamen i den lokale moské, hvor Ahmad er blevet undervist i Koranens lære de sidste syv år. Og det er ikke sært, at den tilsyneladende alvidende imam har et særlig godt tag i den faderløse dreng, som han skubber skridt for skridt fra diskussioner om passager i Koranen til aktive terrorhandlinger, mens Levys interesse for drengen i nogle måneder overskygges af hans affære med drengens fraskilte mor.

Til sidst fanges Ahmad i krydsilden mellem de to faderfigurer og deres tro - Levys illusionsløse, alt for menneskelige livssyn og imamens energiske, men dehumaniserende vision - og hvilken vej han til sidst vælger at gå, skal ikke afsløres her.

Unuanceret retorik
Det er heller ikke her, i ideologiernes kollisioner, at 'Terrorist' er mest interessant. Romanens styrke ligger tværtimod i Updikes mættede beskrivelser af det mylder af alverdens sanser og farver, som Ahmad føler sig så fremmedgjort i, og som den pubertære dreng forsvarer sig imod med sit højhellige verdenssyn.

Over for terroristens sort-hvide billede af verden fremviser Updike den i dens mangfoldighed af farver og forskelle f.eks. i sin minutiøse afbildning af hudfarver - fra fristeren Joryleens hud, der er »mørkere end karamel, men lysere end chokolade«, til hendes kæreste, Tylenol, som er Ahmads ærkerival, og hvis farve er som »valnøddefarvet, våd bejdse«, der er imamens »vokshvide« og Ahmads fars »matte, oliven-beige« ansigtsfarve, og så er der den rødhårede mors »fregnede, blege hud« og Ahmads egen »gråbrune« blanding.

I modsætning til Updikes originale beskrivelser af verden omkring Ahmad er Ahmads indre monologer fyldt med klichéer - han går f.eks. rundt og taler med sig selv om »amerikanerne, de vantro hedninge«, som »går deres frygtelige undergang i møde«, »renhed er et mål i sig selv«, og »jeg tørster efter paradis« - og det er selvfølgelig med vilje, at Updike vil vise, hvor simpel verden ser ud i hovedet på en islamist ekstremist.

Den retorik gør desværre portrættet af hovedpersonen lidt for unuanceret for undertegnedes smag, men til gengæld skal jeg love for, at der er spænding nok i 'Terrorist' til at holde den thrillerglade læser underholdt.