I Danmark kender vi Yan Lianke fra ’Folkets tjener’ (2008), en satirisk fortælling om en tro partisoldat i kulturrevolutionens Kina, der efterhånden opdager hulheden i de sloganer, han er opflasket med.

En af Liankes tidligere romaner, ’Landsbyens blod’, udkommer nu på dansk.

Forlaget anfører, at den skiftevis har været forbudt og tilladt i Kina, og at den bygger på virkelige hændelser i landdistrikter, hvor organiseret køb og salg af blod resulterede i, at massevis af mennesker blev inficeret med hiv.

Grum fortælling
I Liankes roman uddør en hel landsby, og som læser er man med til de sidste krampetrækninger i en grum fortælling om, hvordan mennesker, der enten er uvidende, hjælpeløse eller snu, reagerer på de muligheder, der tilbyder sig, for at få opfyldt deres drømme om udkomme og velstand.

Historien fortælles af en afdød 12-årig dreng, der er blevet forgiftet af hævngerrige landsbybeboere.

For efterhånden opdager de, at de får »feberen«, som aids kaldes, efter at de år tilbage har ladet drengens far, »blodkongen«, tappe dem for blod masser af gange mod betaling.

Blod-business
Denne blodindsamler har tidligt set mulighederne for at komme til tops som forretningsmand i denne business, for der er penge i at sælge blod. Han bliver en velvillig og velbelønnet håndlanger for højerestående instanser.

Da landsbyen er næsten uddød, bor han under flotte forhold i regionens store by.

Vejen frem til dette afspejles af hans far, skolepedellen, der åbner den tomme skole for alle de aids-syge, der er blevet inficeret af blodkongens nåle.

De dør som »faldne blade«, som det hedder i Liankes fine billedsprog.

De internerede syge på skolen laver en slags minisamfund, der afspejler det større samfunds system. Snyderi og tyveri finder sted.

Uanset hvor syge de er, er der altid nogen, der har kræfter til at stjæle og tiltuske sig magt. Pedellen er det ukorrumperede overhoved i dette lille samfund, men alt tages fra ham, mens hans søn, blodkongen, huserer videre.

For da alle er blevet syge, viser en ny business sig: blodkongen går over til at sælge kister, som myndighederne leverer, men med stor fortjeneste til sig selv.

Gammelt kinesisk tankegods
Efterhånden udvides hans forretning med »skyggebryllupper«: ægteskaber for de døde, der skal føres sammen i underverdenen, så de kan tage sig af hinanden og de fortidige og kommende afdøde slægtninge. Også det bliver et indbringende foretagende.

Denne del af romanen er en udstilling af gammelt kinesisk tankegods.

Familiens ære, slægten/klanen og ikke mindst forestillingen om livet efter døden spiller en enorm rolle, hvilket resulterer i helt absurde og grotesk morsomme scener i romanen.

Grådighedens væsen
Der er ikke mange, der går ram forbi i Yan Liankes satire over grådighedens væsen. De, der har mulighed for at rage til sig, bliver korrupte. De andre er uvidende om konsekvenserne af deres handlinger.

Til sidst er der ikke et træ tilbage i landsbyen, for dem har beboerne fået lov til at fælde, fordi de skal bruge træ til kister, ligesom de har fået alt skolens inventar til samme brug. At det er træer og skolemøbler, der går til, rummer sin egen symbolik.

Noget af det morsomme, men også forfærdelige, ved at læse denne roman, er Liankes demonstration af magtens sprog. Alt foregår i en syg retorik, og intet er, hvad det giver sig ud for. Løgn og bedrag og for få til at gennemskue det.

FACEBOOKBliv ven med Politiken