Annonce
Skønlitteratur 21. feb. 2012 KL. 15.57

Elendig 'Jack the Ripper'-bog er ren ordonani

Den produktive Erwin Neutzsky-Wulff har uheldigvis forsøgt sig med krimigenren.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Anmeldelse Jack the Ripper

Politiken synes
Politiken synes
Info Forlaget Sohn, 232 sider, 250 kroner.
Forfatter Erwin Neutzsky-Wulff
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Det kan godt være, at Erwin Neutzsky-Wulff har studeret tusindvis af sider om Victoriatiden for at skrive sin nye bog, 'Jack the Ripper'.

Det kan også godt være, at han har baseret sin bog på historiske fakta og politirapporter om den legendariske, ukendte morder. Det kan såmænd også godt være, at han har forsøgt at få det til at ligne en kriminalroman. Men er det interessant? Er det spændende? Er det godt? Nej, nej og atter nej.

Først og fremmest er det ikke engang den »traditionelle kriminalroman med spor og mistænkte«, som bogen ellers lanceres som på forsiden, på bagsiden og på reklamepapiret fra forlaget.

Ingen saft og kraft
Den forsøges solgt som et skønlitterært bud på verdens mest berømte mordsag om Jack the Ripper, der i 1888 dræbte og skændede fem kvinder i Londons luderkvarter, men det er bogen såmænd dårligt nok.

Snarere er den 70 ikke særlig sammenhængende kapitler på hver 1-2-3 sider med Wulffs historieforelæsninger om bl.a. liberalisme, spiritualisme, feudalisme og galvanisme blandet med overfladiske og usanselige portrætter af myrdede prostituerede, diskussioner på lokale britiske pubber, en journalists overvejelser, utallige historier om ukendte såvel som kendte personer, hvis sammenhæng til morderen står hen i det uvisse.

'Jack  the Ripper'. Bogens omslag.Eftersom de mange små kapitler har meget dårlig forbindelse til hinanden, er der heller ingen egentlig fortløbende opbygning af historien, ingen spænding, der bliver bygget op, ingen personer, man lærer at kende, og slet ingen saft, kraft og sanselighed, som man ellers skulle tro, historien om Jack the Ripper kunne kaste af sig.

Afsluttende dagbog
Hvad Erwin Neutzsky-Wulff serverer, er en omgang overfladisk rod, et samlet portræt af kvinder på den tid som »uregerlige« og en række ord, der mere siger noget om Neutzsky-Wulff end om tiden eller morderen - for hvad i alverden skal ord som f.eks. 'illustriøs', 'benefice', 'initianden', 'homunculus' og 'inerte' i en kriminalroman om en vanvittig morder, der sprætter kvinder op til ukendelighed?

At Erwin Neutzsky-Wulff bruger de sidste 50 sider på en nogenlunde meningsfuld og sammenhængende dagbog, der til slut afslører morderen, er slet ikke nok til at indhente forsømmelserne på de foregående 170 siders rod, ordgejl og forelæsning.

Hans historie om Jack the Ripper er kort sagt hverken særlig interessant, spændende eller god.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen