Annonce
Annonce
Annonce
Skønlitteratur 22. jun. 2012 KL. 16.25

Læs denne forrygende krimi før din bankmand

Fremragende finansthriller fra Robert Harris.

Anmeldelse Frygtens indeks

Politiken synes
Politiken synes
Info Oversat af Henrik Enemark Sørensen efter The Fear Index. Lindhardt og Ringhof, 334 sider, 299,95 kroner.
Forfatter Robert Harris
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Smukke Schweiz er i virkeligheden en stor pengeboks, hvor rigtig meget, godt og ondt, er blevet skabt med både hvide og sorte penge i storstilet spekulation og investering. Robert Harris’ nye forrygende finansthriller ’Frygtens indeks’ tager præcis fat i denne del af den neutrale og flersprogede republik.

I skellet mellem science fiction og nutiden
En morgen hører finansgeniet, den nørdede matematiker Alexander Hoffmann nemlig ildevarslende lyde i sit herskabelige hus ved Genèvesøen. Han overrasker en indbrudstyv, men bliver samtidig slået ned. Kommer på hospitalet, men også snart ud i det rene kaos, hvor alting er i skred.

I løbet af en eneste dag stiger og falder kurserne på børserne og i Hoffmanns eget privatliv, især med hensyn til kæresten, den sofistikerede, men traurige kunstner Gabrielle. Ja, som en græsk tragedie overholdes tidens, stedets og handlingens enhed, samtidig med at alt er dobbelttydigt forgrenet.

I denne velturnerede spændingsroman, som lægger sig i skellet mellem science fiction og nutiden netop nu med økonomisk krise og depression

Uhyggelig kunstig intelligens
Handlingen er som i Mary Shelleys klassiker ’Frankenstein’.

Hoffmann har ikke skabt et kunstigt menneske, men en kunstig intelligens, som kan forudse aktiemarkedets kurver, dets frygt og bæven med hensyn til børsnoteringer og menneskers investering. Men den kunstige begavelse synes med uhyggelighed at have fået sit eget aktive liv.

Gennemført sidevender
’Frygtens indeks’ handler som alle Robert Harris’ romaner, både dem om det gamle Rom, Det Tredje Rige, Stalin og det senmoderne Storbritannien, om et systems sammenbrud. Vi taler denne gang om decideret intelligent, ironisk og elegant underholdning, hvor det er en fordel at være matematiker mere end sproglig student.

Men uanset hvordan du sætter din studenterhue – eller slet ikke har en sålunde – er ’Frygtens indeks’ en gennemført sidevender. Men læs den for dine finansers og guds skyld før din bankrådgiver!

FACEBOOKBliv ven med Politiken