Vi skriver det Herrens år anno 1665.

På den britiske trone sidder den kvindeglade kong Charles II, over for ham kollegaen, den tørre sherry Philip IV af Spanien.

Der er tilsyneladende endelig fred mellem de to riger, som hidsigt til søs har kæmpet om Den Ny Verden, hvor det driver med guld og ædelstene, krydderier og andre kostbare stoffer.

Død mands kiste med en hel flaske rom
Her i ’Piraterne fra Port Royal’ begynder vi i den enlige britiske forpost, Port Royal på Jamaica, i det Caribien, englænderne stadigvæk kalder The Spanish Main, den spanske hovedpart.

Byen ledes af en korrupt, men rummelig guvernør, og da han får at vide, at en spansk galease fuld af kostbarheder ligger gemt væk ved en ø med en uindtagelig fæstning, rådslår han sig med korsaren, den kække Charles Hunter.

Han samler et særligt mandskab for at drage ud og bemægtige sig skat og skib oppe imod alle odds i en verden domineret af den spanske inkvisition.

Men skibet er ladet med klapøjede ugler i mosen, lig i ballasten, tandløse mænd med gustent træben, anløbne adelsmænd, tvetydige ludere, kyniske kapere og enarmede tyveknægte.

Her er alt, hvad der skal være, når femten mand samles på en død mands kiste med en hel flaske rom. Under det sorte flag med krydsede knogler og et grinende kranium.

Tråde til Stevenson, Kaptajn Blod og mange flere
Det har helt klart moret den amerikanske bestsellerforfatter Michael Crichton at skrive en vaskeægte sørøverroman.

En sejlende slyngelstue fundet efter hans død som 66-årig i 2008. Et episk overskudslager, som herligt sprutter af alle genrens sætstykker, klicheer og forbilleder, Robert Louis Stevenson og Rafael Sabatini.

LÆS OGSÅJurassic Parks far er død

Selv den franske skurk Levasseur fra sidstnævntes miniklassiker ’Kaptajn Blod’ kommer lige forbi sammen med den stumme sørøver, franske fribyttere, undslupne galejslaver og andre havørne, samt alskens fanden i voldske pirater over for sadistiske spaniere, som fanatisk på pavens bud brænder protestanter for et godt luthersk ord.

Der trækkes kårder og affyres kanonader, vi møder både kannibalisme og satanisme, orkaner uden øje og en blæksprutte på størrelse med Herninghallen.

Skabelon og narration er som ’Navarones kanoner’, en håndfuld mænd m/k skal indtage et fort inden for en snæver tidsramme og så ellers komme af sted i en fart.

Vinden lægger sig i enden
’Piraterne i Port Royal’ lever op til Umberto Ecos gamle Casablanca-credo: at ved to klicheer studser vi, ved 100 overgiver vi os ubetinget.

Og så er der tilmed tilsat faktuel viden, om dengang vi europæere bedrev det, vi i dag jagter somaliere for. Crichton lægger ikke fingre imellem om tidens råhed, racisme og blodtørst.

LÆS OGSÅNye bøger fra afdød topforfatter

Desværre går vinden af storsejlet, da vi når hjem i havn, hvor det spektakulære og eventyrlige slår om i mol og meningsløshed. Men indtil da taler vi om en herlig odysse med splittede bramsejl, bredsider ad libitum og kække mænd og kvinder med krydsede klinger.

Så skib ohøj og slå rommen i glasset.

FACEBOOKBliv ven med Politiken