Annonce
Annonce
Annonce
Skønlitteratur 23. jul. 2012 KL. 17.55

Stor forfatter får fuldt hus

Med 'Canada' går mesterfortælleren Richard Ford helt nye og spændende veje.

Anmeldelse Canada

Politiken synes
Politiken synes
Info Ecco (Harper Collins). 420 sider. indb. 160 kr. i Boghallen
Forfatter Richard Ford
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Frank Bascombe-trilogien står som en af de helt store milepæle i amerikansk samtidslitteratur.

Efter at have introduceret Bascombe som sportsjournalist i ’The Sportswriter’ i 1986 fortsatte Richard Ford med at tage pulsen på Frank Bascombe og hans amerikanske samtid i de to monumentale romaner ’Independence Day’ (’Uafhængighedsdag’) og ’The Lay Of The Land’ (’Som landet ligger’) i henholdsvis 1995 og 2006.

Ford fik Pulitzerprisen for førstnævnte. Bascombe-trilogien og Richard Fords noveller har placeret ham centralt som den grundige, kloge stemme, der gennemlyser den moderne amerikanske hverdag.

LÆS ANMELDELSEEjendomsmægleren som helt ('Som landet ligger')

Men seks år efter ’Som landet ligger’ kommer så en helt overraskende anderledes roman fra Fords hånd.

Fortællerstemmen befinder sig ganske vist i nutiden, men begivenhederne udspiller sig i 1960, og de er af en ganske anden karakter, end man normalt forventer fra Fords side. Sådan begynder den: »Først vil jeg fortælle om det røveri, vores forældre begik. Derpå om mordene, som skete senere«.

Typisk første sætning
Nej, Richard Ford har ikke skrevet en krimi.

Han har skrevet en helt anden slags bog, end han plejer, og han har gjort det med opbydelsen af al sin menneskelige indsigt og stilistiske overlegenhed. Det er en i tonen lidt gammeldags prosa. Fortalt i nutiden af en mand på 66 fra en generation, hvor man lærte at udtrykke sig med retorisk omhu og for guds skyld uden at smøre for tykt på.

Den første sætning er typisk for bogen.

Fortælleren røber hele tiden mere, end han fortæller. Han foregriber og kredser om begivenhedernes gang i en langsomt fremskridende elliptisk fortællestil, der har et ganske bestemt sigte.

Det skal fastholde forholdet mellem den ældre bagkloge fortæller og den 15-årige dreng, han var engang. En dreng, som ikke kunne vide, hvad der skete i det næste øjeblik. Som vi jo lever.

Forældre bliver bankrøvere
15-årige Dell Parsons lever på fjerde år et stilfærdigt og lidt kedeligt liv sammen med sin mere modne tvillingesøster Berner og deres forældre i Great Falls, Montana.

Men det er samtidig et uroligt liv. Faderen er fortsat i luftvåbnet efter krigen, så de er flyttet rodløst hele tiden.

Det er en elegant drøvtyggende og hypnotisk udspundet prosa.

Ægteskabet er et umage parløb. Pengene er små. Der er en foruroligende mangel på substans i den charmerende far, Bev Parsons, som efter sin tid i luftvåbnet roder sig ud i forskellige småjobs og småfiduser uden succes. Men dog et relativt almindeligt liv i søvnige Great Falls.

Lige indtil den dag forældrene begår et mislykket bankrøveri og kommer i fængsel. Det hele braser sammen. Dells søster stikker af til Californien, mens Dell bliver smuglet over grænsen til Canada for at skjule sig hos en bror til moderens veninde Mildred.

Det er en fortælling om det forventelige liv, som uden varsel styrter i grus. Om at krydse grænser. Fysisk, menneskeligt, moralsk. Man krydser grænser og bliver en anden. Man krydser grænser og kan ikke vende tilbage til den, man var.

Uprøvede redskaber
Fortællerens pointe er, at han som ung ikke vidste noget om noget som helst (bortset fra lidt skak og tilfældig encyklopædisk viden, ikke noget om livet) og derfor var ude af stand til at træffe fornuftigt begrundede beslutninger i svære situationer.

Men gælder den undskyldning?

Unge Dell får i hvert fald brug for hvert eneste gran af sund fornuft i sit eksil hos den uberegnelige dandy og hotelejer Arthur Remlinger i den lille by Fort Royal på Saskatchewans forblæste prærie.

Remlinger er amerikaner med en hemmelighed, en højrøvet stil og en mørk fortid, som har gjort ham til et mærkeligt forvredent og utilregneligt menneske. Noget, den gamle fortæller kan gennemskue og prøve at forklare og analysere, men som den unge Dell i situationen kun kan prøve at fornemme med sine fuldstændig uprøvede menneskelige redskaber.

Amerikansk Dostojevskij
Det er en elegant drøvtyggende og hypnotisk udspundet prosa med sin helt egen sagtmodige musik.

Fortalt i rolige, eftertænksomme sætninger, tilbageskuende grundige granskninger, som hele tiden ulmer af den indre uro, der stammer fra livet som et uroligt gætværk, hvor det næste øjeblik bogstavelig talt er et ukendt land. Noget, som vi gør, hvad vi kan, for at ignorere. Det meste af tiden lykkes det. Det er ikke hver dag, dine forældre bliver bankrøvere ud af det blå.

Sætning for sætning er der ikke mange andre end Cormac McCarthy, der matcher Richard Ford i nutidens amerikanske prosa.

LÆS INTERVIEWMake democracy work, re-vote

’Canada’ kredser om de to begivenheder fra romanens to første sætninger. Første halvdel handler om tiden omkring bankrøveriet syd for grænsen. Anden halvdel handler om tiden, der fører op til mordene i Canada.

Hvem der bliver myrdet af hvem, og hvilken rolle Dell får at spille, bliver kun langsomt udfoldet. Men det sker ikke med krimiens udspekulerede spændingsskabende strategier. Her handler det om at lade begivenhederne udspille sig. På en gang kronologisk og retrospektivt foregribende begivenhedernes gang.

Det virkelige drama er, hvad der sker i os, når der sker noget med os. Richard Ford er det moderne amerikanske svar på Dostojevskij.

Små mesterlige skred
Tidsbilledet er udmalet med Richard Fords notoriske grundighed.

Man flytter ind i disse perfekte rekonstruktioner af små amerikanske og canadiske byer anno 1960, men man gør det med tilbageblikkets indbyggede distance, som er bogens særlige tonefald. Som er fortællerens særlige tonefald.

Den 66-årige Dell Parsons er en indsigtsfuld skolelærer. En mand, som har lært sig at tage livet, som det kommer, i strakt arm. En anelse melankolsk er prosaen, nøgtern, men aldrig kynisk. »At være kynisk indebærer, at man ikke tror, det gode er muligt; og det ved jeg, at det rent faktisk er«, skriver han.

Beskrivelserne af de små skred i Dells evne til at opfatte tingene er psykologisk mesterlige.

Dell er et ubeskrevet blad, der pludselig skal lære at tilpasse sig ukendte miljøer og gådefulde mennesker, han er fuldstændig afhængig af. Her er sandhed og bedrag ikke til at skille ad.

Det er en højst original og alligevel jordbunden dannelseshistorie og en fuldt udfoldet fantasi om det menneskelige sind og dets vilkår skrevet af en stor forfatter. En stor amerikansk forfatter, som sent har krydset en grænse i sit forfatterskab og med sublimt sprogligt mesterskab er taget på overraskende nye eventyr i Canada.