Mens den hjemlige kvalitetsdebat om den litterære liderlighed i bestselleren 'Fifty Shades' tager den helt store hedetur i disse uger, er det i al stilfærdighed værd at minde om et dansk forfatterskab, der for længst er kravlet ind under både regnfrakker og spadseredragter for at beskrive, hvad der rører sig omkring tidens trussekant.

Forfatteren, jeg tænker på, er dansktyrkiske Leyla Tamer, der allerede med novellesamlingerne 'Himmelfalden' og 'Bloksbjerg' kastede sig ud i uartighederne med smittende appetit og kulørt opfindsomhed.

Nu debuterer hun som romanforfatter med skæbnefortællingen 'Lille Yelena', skrevet »i en kulisse hentet fra 70'ernes tyrkiske film«. Så ved man da, hvor old school- kønsmoralen og alle de blanke, syntetiske tekstiler stammer fra...

LÆS OGSÅSyndens gudinde

Resten er velkendte elementer fra Tamers tidlige forfatterskab: fabelvæsner, sort magi og skæbnedrama med både morale og blink i øjet. Titelfiguren Yelena er således en synsk kvinde, der tidligt får sine gaver:

»Yelena var gået ud af døren som et barn og vendt tilbage ældet og rynket som en olding«, hedder det om den dag, pigens skæbne med et trylleslag blev beseglet. Kontant og uhysterisk som altid hos Leyla Tamer, der - sammen med en forfatter som Charlotte Weitze - bevæger sig driftsikkert uden for realismens brede midterrabat.

Hvilket i øvrigt er en anden god grund til at hilse hendes knaldroman velkommen: Vi er langt fra genkendelighedens minimalistiske Middelklassedanmark, der ellers har en del taletid i dansk romankunst netop nu.

Alligevel snydes vi ikke for velvalgte detaljestudier, der giver teksten sin helt egen burleske autenticitet: Om førnævnte Yelenas tænder får vi at vide, at de »lignede knækkede knapper i en bluse«, og om markedets første kirsebær, at de var »bulne som pigelæber«.

LÆS OGSÅLiderlige heksehyl

Og den kvindelige uforløste længsel sukker hørligt i følgende passus: »Lagenet svævede op, sank ned og dækkede hende fra top til tå som en sjofel hvisken mod huden«. Selv mandens begær efter et par fyldige, blanke kvindelægge er der plads til: »Han kunne dufte det glatte nylon, knæhasens lette fugt«. Ja, ja ...

Men altså, golddiggeren Natasha og den mafiøse håndlanger Jozef fletter skæbner i et eventyr med masser af blingbling, arvesynd og rygende pistoler. Et setup, der er tyrkisk og tonet, så tidsbilledet forbliver sjovt arkaisk. Erotikken begynder som regulært vindueskiggeri, men udvikler sig ved Yelenas mellemkomst til et moralsk drama om faren ved at begære sin næstes hustru - og ejendom.

Trods den kitschede indpakning måske ikke det dummeste budskab i en tid, der på mange måder sorgløst hylder begæret efter kød og kolde kontanter. Og som sagt - i bonus giver moralisten Leyla Tamer os erotik i eksotiske gevandter.