Forlagene sprøjter erotica ud over os.

Fortalt fra kvindelig synsvinkel, angiveligt skrevet af kvindelige forfattere (som dog skjuler sig under pseudonym) og til kvindelige læsere.

Forlaget C&K serverer tre små erotiske shots i samme omgang: ’Romerske fantasier’, ’Ti lektioner i lyst’, ’Det bløde punkt’. Og hvad går de så ud på, disse angiveligt kvindelige fantasier? Kan de stimulere denne angiveligt kvindelige anmelder, erotisk såvel som litterært?

LÆS ANMELDELSEMan kan godt blive liderlig af dårlig prosa

Ekstatisk poesi
Som den første i bunken griber jeg ’Romerske fantasier’.

Det bliver jeg nødt til, for på forsiden er der et nærbillede af et ansigt, jeg kender vældig godt: den hellige Teresas ansigt, som det er skulpteret af barokkens store italienske billedhugger Bernini og kan beses i Santa Maria della Vittoria-kirken i Rom. Den marmor-Teresa, der engang fik en berømt fransk psykoanalytiker til at sige, at hvis man vil se en kvinde komme, så skal man bare tage til Rom.

Jeg har selv stået ret bevæget foran den henslængte Teresa, som dåner i ekstase under en golden shower af lysstråler, mens en lille smilende engel retter sin pil mod hende. Men hatten af for Noa N., der simpelt hen lader sin jegfortæller krampe godt igennem over et lækkert italiensk lem på en stol foran marmorherligheden.

Det ærgrer mig helt, at jeg ikke selv har fundet på den fantasi, men jeg er samtidig skuffet over den litterære udførelse; det hele bliver lidt kunstigt og konstrueret, der hvor min virkelig våde drøm ville være et poetisk sprog, der kunne skrive kunst- og kropsekstase sammen i en højere enhed.

Berninis skulptur er i virkeligheden en slags trekant: Der er Teresa, der er englen – og der er Gud, som er den, hun egentlig har sin affære med.

LÆS OGSÅ Husmorporno erstatter Bibelen på hotelværelset

Den struktur overtages af fortællingen, hvor fantasien om en tredje faderskikkelse, der på en eller anden måde overvåger det elskende par, bliver afgørende for den erotiske elektricitet mellem en dansk kvinde på forretningsrejse i Rom og en lokal italiensk arkitekttype.

Der er festlig grøntsagsporno, umundrette replikker og et ikke helt vellykket forsøg på at mime ekstasen poetisk ved at sætte mange punktummer.

Den pikfyldte fred
’Det bløde punkt’ angives at være skrevet under pseudonym af »en etableret kvindelig dansk forfatter«.

Her er jeg ikke helt upåvirket, når jegfortælleren Nell beskriver den seksuelle forenings lykke: »Når vi lå der, forenede, forsvandt alle hverdagens trivialiteter, og al koncentration samlede sig om det ene forhold: ham i mig. Ham inde i mig. Hans pik, der fyldte mig ud og gav mig fred«.

Men ellers er denne roman præget af en forvirring i den tidslige konstruktion: Der zappes mellem forskellige tider og elskere i Nells liv, og man har som læser simpelt hen svært ved at orientere sig.

Tidsforvirringen er måske symptomatisk for seksualitetens lidt besværlige, i bund og grund repetitive tidslighed, som fortællingen må kæmpe for at gøre dynamisk.

På det fortalte plan er målet for Nell at komme frem til den pikfyldte fred, men den er der jo ikke megen narrativ dynamik i, så på det fortællende plan slår hun til overmål tidslige krumspring.

Pinligt til mode
Endelig viser det sig, at også pæne jurister drømmer om at være slemme piger, når Benedicta Söderberg, pseudonym for en 38-årig kvindelig advokat, folder sig ud i ’Ti lektioner i lyst’.

Her erfarer jegfortælleren, at skyldfølelse smager af pik, da hun bedrager sin rækkehus-kobberbryllups-ægtemand med en mørklødet diplomattype, som fortællingen er henvendt til i du-form.

Der skrives i en kort passage smukt om den beherskede fortvivlelse blandt metroens passagerer i morgenmyldretiden, og der skrives ret o.k. om pikslikkeri med malende nærbilleder af det erigerede organs zigzaggende blodåremønster og glansens liflige honningdråbe.

Men ellers er der noget fimset damebladsagtigt over de seksuelle fantasier, der således aldrig overskrider den pæne rækkehustilværelse. Og så den kvindelige klichéfantasi over dem alle: drømmen om at være den, Don Juan bliver forelsket i.

Jeg bliver helt pinligt til mode på mit køns vegne.

LÆS OGSÅFifty Shades-forfatter: »Ordet husmorporno er kvindefjendsk«

Den pæne middelklasses fantasier
Summa summarum bliver jeg ikke rigtig opstemt, hverken litterært eller erotisk, af de tre fortællinger.

Der er ansatser til den kvindelige besyngelse af mandekroppens herligheder, men der er også et hængedynd af konventionalitet i kvindernes billeder af sig selv og af mændene.

LÆS DEBATAt skrive erotisk

Manden skal helst være distingveret sydlænding, og i hvert fald veluddannet: »Han var ikke ansat i Tæppeland, det var helt sikkert«, som Nell Drachmanns jegfortæller konstaterer ved det første syn af sin kommende elskers »akademiske« briller.

Vi kommer ikke ud over den pæne middelklasses pæne fantasier.

Øv.