The Jane Austin Factory. Sådan kalder man gerne den afdeling i en amerikansk boghandel, som helt og aldeles er helliget den yderst beskedne og tilbagetrukne engelske forfatter Jane Austen og hendes forfatterskab samt dets enorme afkom af sekundærlitteratur.

Hun døde i 1817 af tuberkulose i en alder af 42 år med et forfatterskab på lidt over en håndfuld romaner. Om herregårdsliv og landlig middelklasse i tiden omkring 1800 tematisk sat op på takt og tone blandt adel og borger.

Austen-industrien
Men mens hendes forfatterskab kan stå på en halv hylde, er der i de seneste år, ikke mindst takket være britiske fjernsynsserier og film, skudt en hel industri op omkring forfatterskabet.

LÆS OGSÅForfatter sampler Austen med zombier

Jane Austen-kogebøger, kaffebordsbøger om hendes kjoler, herregårde og garderober, livsstil og periode samt diverse pasticher med Jane Austen som detektiv eller giftekniv. Sågar bøger af kvinder, som hævder at være hendes reinkarnation.

En forfatter vi faktisk ved meget lidt om, ud over at hun muligvis led af kærestesorg, havde et lidt stramt ansigt over en interessant barm. I dag er hun verdensberømt og litterært anerkendt for sin geniale brug af dækket direkte tale, impressionistiske prosa og mildt ironiske realisme.

LÆS OGSÅJane Austen kunne ikke stave

Slangen i paradiset
Den engelske krimidronning P.D. James hører til en af Austens mere seriøse beundrere. Hun har hele livet genlæst hende mindst en gang om året.

Med overbevisning plæderet for, at den klassiske engelske herregårdskrimi, the whodunit, i den grad skylder Austen sin stil, tone og miljø. Men nok ikke kriminalitet.

Thi, som James skriver i forordet til sin sikre krimipastiche, ’Døden kommer til Pemberley’, Jane ville erklæret kun skrive om lykkelige omstændigheder uden elendighed.

LÆS OGSÅForfatterkoryfæ udreder krimigenrens gåder

Nuvel og så genfortæller James i en prolog ’Stolthed og fordom’, som hendes krimi er en fortsættelse af. Elizabeth og Darcy har her i det Herrens år 1803 været lykkeligt gift i seks år, fået to sønner og lever i det hele taget i den godsejerlige idyl, vi danskere forbinder med Jens Juels samtidige maleri, ’Det Rybergske familiebillede’.

Men slangen i paradiset er søsteren Lydia, som jo giftede sig lidenskabeligt, men uklogt med sjoveren Wickham i ’Stolthed og fordom’. Nu ankommer hun til godset på aftenen for sæsonens høstbal og skriger, at hendes mand ligger myrdet i skoven.

Som klassisk skoleridning
’Døden kommer til Pemberley’ er en pæn og underholdende pastiche. Navnlig for Austens svorne fans, som aldrig kan få nok af mænd i ridebukser og kalvekrøs, kvinder i empire og krinoline konverserende omkring en temaskine, som aldrig sover.

James kender sit kong George III’s England med en fjern Napoleonskrig på den anden side af Kanalen og en landadel, The Gentry, der er ved at omstille sig til den industrielle revolution og det borgerlige samfund.

LÆS OGSÅAnmeldelse: P.D. James forklarer krimien fermt

Hun leger med tidens spegede intriger med maskepi og komplot, hvor det aldrig kan være butleren, som har gjort noget forkert. Men det verbale vid og bid, som Elizabeth engang elegant og koket bed den arrogante Darcy af med, er endt i den værste kone og mand-biedermeier.

Ægteskabelig lykke har aldrig været særlig litterært interessant og spændende, slet ikke i en krimi. Så ’Døden kommer til Pemberley’ er på det sæt ligesom klassisk skoleridning og anden hestedressur; vedkommende, hvis du kender noget til genren, men ikke ophidsende og fascinerende uden forkundskaber og liebhaveri.