Et kinesisk liv 1-3

Samlet vurdering:

Det er en højst usædvanlig tegneseriebedrift, der bringes til ende med tredje bind af Li Kunwu og P. Otiés ’Et kinesisk liv’.

Det kommunistiske Kinas historie fra revolutionen til 2010 fortalt med den kommunistiske bladtegner Xiao Li som gennemgående hovedperson.

Trilogien giver et helt usædvanlig detaljeret dagligdags indblik i kinesernes liv. De mange voldsomme begivenheder og enorme omvæltninger, som har præget det moderne Kinas historie, bliver fortalt i øjenhøjde med helt almindelige mennesker.

LÆS OGSÅVoldsomt interessant tegneseriekrønike viser Kina indefra

To ting giver især fortællingen et andet perspektiv.

For det første det simple faktum, at historien ikke er fortalt fra historiens epicenter i Beijing, men tværtimod fra den provins, hvor flertallet af kinesere lever. For det andet at tegneren Li Kunwu selv har været og fortsat er kommunistisk bladtegner med opvækst i propagandaen og partibogen i orden.

Fra fattig stormagt til en glitrende supermagt
'Et kinesisk liv' er med andre ord historien om, hvordan udrensninger og moderniseringer, fanatisme, politiske kampagner, korruption og tuskhandel har påvirket almindelige kineseres liv.

Li Kunwus position er ikke systemkritikerens, men han er heller ikke systemets håndgangne mand. Han er den kinesiske Everyman, men som journalistisk bladtegner med fingeren på pulsen og et øje foran Historiens nøglehul.

Sammen med den franske tekstforfatter P. Otié har Li Kunwu skabt en tegneserie, som slet og ret gør den, der læser, meget klogere på kinesernes liv og mentalitet.

LÆS OGSÅSindsoprivende tegneseriebog viser livet under formandens sol

Faktisk burde denne tegneserie være obligatorisk stof for enhver, der skal rejse til Kina, hvad enten formålet er turisme, business eller politik.

Tredje bind omhandler det Kina, vi kender i dag. Markedsreformernes og de økonomiske tigersprings Kina. Fra en fattig stormagt til en glitrende supermagt med svulmende asiatisk selvtillid og USA’s gældsposter i baglommen, men som imidlertid også betaler en høj økologisk og social pris for at lægge ryg til en hel verden, der er made in China.

Ikke 'made in China'-Kina
Et Kina, hvor kommunistpartiet stadig sidder tungt på magten, selv om man har lukket markedskræfterne ind, og nyrige kapitalister suser rundt i luksusbiler mellem Shanghais skyskrabere.

Et enormt gearskifte uden systemskifte. Et nyt klassedelt Kina, hvor meget er ufattelig meget bedre end før, og hvor mange ting kalder på nostalgien i et samfund, hvor land bliver hægtet fra by, hvor gamle byer bliver smadret uden fine fornemmelser, og hvor den lokale statsejede fabrik ikke længere er rammen om livet fra start til slut.

Kina er blevet moderne, og både gevinster og omkostninger er til at få øje på i ’Pengenes tid’, hvor de nyriges vulgære føren sig frem er med til at slå tonen an.

Men som den halvgamle tegner Xiao Li fortæller, kommer han selv fra cyklernes og revolutionernes tid. Lidelsernes tid.

Hvor man udgjorde en fjerdedel af klodens befolkning, men »ikke en eneste kineser nogensinde, nogen steder, hverken på sejrsskamlerne, på Mount Everest eller ude i rummet. Det lykkedes os med nød og næppe at få vores sæde i FN og blive topnyhed på alverdens tv-stationer, når hungersnøden ramte os. Det er det land, jeg kommer fra. Ikke ’made in China’-Kina, ikke skyskrabernes, olympiadens og verdensudstillingens Kina ... så, ja, selv om det ikke er perfekt endnu, så er vi stolte af det, vi har bygget op!«, siger den tegnende kommunist Xiao Li.

En streg over fortiden
Det mest interessante og kontroversielle i bind 3 er fortællingen om massakren på Tiananmen. Eller rettere dens fravær.

I stedet for at fokusere på den begivenhed, der vakte så stor furore verden over, lader bogen forfatteren og tegneren mødes for at diskutere emnet. I Kina husker man ikke 9/11, men 6-4 (4. juni 1989).

Li fortæller, at han selvfølgelig er klar over de forfærdelige begivenheder, men er i lighed med »næsten alle mine landsmænd« optaget af andre ting, som man synes er langt vigtigere. Der var langt fra Kumming til Beijing.

LÆS OGSÅForfatterinde hudfletter Kinas omstridte etbarnspolitik

Man er vant til at slå en streg over ting i fortiden, der gør utilpas.

Efter først at være blevet opdraget med krigene og ydmygelserne og senere selv at have gennemlevet hungersnød, kulturrevolution og andre »ubeskrivelige lidelser«, konkluderer Li: »De, der ved det, eller som forstår den ulykke, som vi alle har kendt, må også kunne forstå min dybe trang til stabilitet og orden, som jeg forventer, at vores genrejsning og udvikling skal bygge på«.

Fredeligere toner
Ro og orden og fremskridt. Det er selvfølgelig mindre dramatisk end borgerkrig og kulturrevolution. Hvilket også betyder, at bind 3 er langt mindre dramatisk end de to foregående.

Historisk er den ikke mindre interessant, men som spændingshistorie er den det unægtelig, efterhånden som en tilnærmelsesvis ro falder på, og forhistorien begynder at indhente de begivenheder, man selv kan huske fra gårsdagens aviser.

Li Kunwus tegninger er heldigvis fortsat et fornemt stilistisk miks mellem realistisk reportage, tegneseriekunst, satire og tradition, og de nye, mere fredelige toner slår ikke skår i den grundlæggende glæde og ophidselse over at have bivånet Kinas historie ud fra så personligt og menneskeligt et udsigtspunkt, som det, Li Kunwu og P. Otié har leveret.