Annonce
Annonce
Skønlitteratur For abonnenter

Berømt amerikansk forfatter siger stop

Philip Roth vil ikke skrive flere bøger. »Jeg er færdig«, siger han.

Han har fået alle de store internationale anerkendelser på nær nobelprisen - og den er han favorit til år efter år.

Men der kommer ikke flere bøger fra amerikanske Philip Roth. Den 79-årige forfatter er gået på pension.

»For at sige det, som det er: Jeg er færdig«, siger Philip Roth til det lille franske blad Les Inrocks.

ANMELDELSE 'Ydmygelsen' er en besk parentes (juni 2012)

Faktisk blev interviewet offentliggjort allerede i sidste måned. Der har nyheden stået i al ubemærkethed i ugevis, indtil det amerikanske magasin Salon samlede den op tidligt fredag.

Fredag aften har Roths udgiver, Houghton Mifflin, så bekræftet overfor nyhedsbureauet Reuters, at den er god nok. Roth har skrevet sin sidste bog (Kortromanen 'Nemesis' fra 2010, der endnu ikke er oversat).

»Nu er det nok«
Philip Roth røber overfor det franske blad, at han ikke har skrevet noget i tre år. Han siger også, at han føler, han har viet hele sit liv til romankunsten på bekostning af alt muligt andet.

»Nu er det nok. Jeg har ikke længere denne fanatiske tilskyndelse til at beskrive det, jeg har oplevet i mit liv«, siger han.

LÆS OGSÅ Philip Roth modtager for fjerde gang Booker-prisen (2011)

Philip Roth debuterede for over 50 år siden, i 1959, med ’Farvel, Columbus’ og slog siden for alvor sit navn fast med romaner som ’Portnoys genvordigheder’ fra 1969, 'Forfatterspire' fra 1979 og 'American Pastoral' fra 1997.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce