Annonce
Annonce
Skønlitteratur For abonnenter

Nostalgisk cirkusroman burde gøgle mere og kloge sig mindre

Iselin C. Hermann har skrevet en melodramatisk - og kæk cirkusroman.

Der er gøgl og hundekunster og melodrama for fuld udblæsning i Iselin C. Hermanns cirkusroman: snestorm, faderopgør, kraniebrud, incest, tarokkort, klovnesorg, utroskab, ung forelsket flugt, adoptionsafsløring, kleptomani, knivdrama – og da man tror, at nu må cirkussæsonen da endelig slutte i fred og ro, skal vi lige have en rask lille ildebrand ...

Hermann, der selv har gået på cirkusskole i Paris og poserer som svajrygget klovneskikkelse med sture, sture lommer på flapfotoet, bruger cirkussets storfamilie eller minisamfund til at skrive en kollektivroman om følelser og konflikter mellem generationer og naboer og arbejdskammerater og elskende.

Vi følger Cirkus Manera gennem en hel sæson, på turné gennem Danmark, fra Roskilde til Ribe. Fortælleren er alvidende og har fuld bevægefrihed ind og ud af cirkusvognene, ind og ud af personerne.

Livsklog tone
Særlig holder fortælleren dog af at opholde sig i og omkring cirkusdirektørens søn, den unge, flotte jonglør Danillo, hvis eksistentielle dilemma forsøgsvis kan sammenfattes med en variation over det kendte ’Vinterbyøster’-tema: »Hvad skal man med savsmuld og fest og musik, når man hel’re vil lære byggeteknik?«.

Fortællerstemmen stiller sig livsklog og lattermild an, som den der med moderligt overblik og erfaringens distance kan se og forstå, hvad der udspiller sig mellem menneskene og i deres sind.

Tonen af livsklogskab sætter renest ind i de mange auktoriale kommentarer, hvor personernes genvordigheder giver anledning til generaliserende refleksioner over menneskelivet.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce