Annonce
Annonce
Skønlitteratur For abonnenter

Drømmen om den perfekte familie skildres overbevisende i ny Vita Andersen-roman

Barnet som den fritflydende bombe i familien er et af temaerne i 'Sig det ikke til nogen'.

I hele Vita Andersens forfatterskab er familien et længselsbillede.

Den varme og noget nær uopnåelige kernefamilie står som drømmen og kuren mod al smerte og lidelse, mod det lave selvværd og den indre tomhed.

Dette tema varierer hun endnu en gang i sin nye roman, og hun tilføjer det noget nyt med sin hårfint registrerende fremstilling af moderne flydende familieroller, som ingen – hverken mor, far eller barn – kan navigere uskadt i.

Mistro og beskidte tanker
Det begynder ellers så godt. Den 42-årige Claire, mor til teenagedatteren Zarah, har efter skilsmissen fra Johan fundet sammen med Adam.

Claire er kunstfotograf, indimellem gør hun rent for at tjene nogle penge.

LÆS OGSÅVita Andersen: »Tænk, at jeg ikke blev narkoluder«

»Men i det store hele strakte tingene sig trygt foran dem. Roligt og åbent som en vidtstrakt flade på et hav«.

Så begynder det at bølge i den lille trekantsidyl. Zarah, der fra starten har forgudet sin papfar, er nu som teenager kommet lovlig tæt på ham.

Vita Andersen skriver et raffineret spil frem, hvor Adam og Zarah har det så hyggeligt med hinanden, at moderen føler sig udelukket.

Hen over hovedet på hende beslutter de to at male hele lejligheden om i nye farver, som Claire ikke kan fordrage. Hun skriver nej ved alle farveprøverne, men i virkeligheden er det udelukkelsen, hun ikke kan tåle.

Så klæder Zarah sig ud i Claires smarte kjoler foran den beundrende Adams blik. Så lader hun sig trøste for kærestesorg på skødet af Adam, begge kun iført meget lidt tøj.

Og går Adam ikke lidt tit ind på badeværelset, når Zarah er i bad?

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce