Tidligere i år prædikede 16 danske forfattere i Skt. Jakobs Kirke på Østerbro i København.

Prædikenerne er nu udkommet som en bog, der giver teksterne længere liv, men som også understreger det statement, selve initiativet udgjorde.

LÆS OGSÅOutsider-forfatter vil aldrig passe ind i et parcelhus

I snart en menneskealder har der blandt hovedparten af danske intellektuelle været en nedgroet skepsis mod kristendommen.

Gud, Jesus og kirke var autoriteter, som det var magtpåliggende for det moderne frigørelsesprojekt at gøre op med og forholde sig distanceret til.

Denne udgivelse er først og fremmest vigtig, fordi den står som en skriftlig dokumentation for, at den mistro til kristendommen ikke længere er til stede på samme automatiske facon. Der bliver ikke gjort en dyd ud af at holde distance til kristendommen.

LÆS OGSÅ Erotisk debutroman er både skræmmende og skøn

Tværtimod synes alle 16 forfattere at anerkende troen på Gud som en ærlig og relevant begivenhed.

Der er forfattere, der tvivler, men det er noget helt andet, og jo helt i tråd med Jesus' allersidste udsagn.

Digteren Ursula Andkjær Olsen er en af dem, og hendes prædiken er et af bogens højdepunkter, fordi teksten både fungerer i dens kontekst, men også som selvstændig prosa. På den måde er der små guldkorn fordelt ud over siderne.

Men det er i sagens natur også en meget ujævn bog, for de 16 forfattere går vidt forskelligt til opgaven.

Nogle udlægger dagens tekst (som er gengivet forud for prædikenerne - herligt!) i stil med, hvordan en præst ville gøre, mens andre bruger den som løst oplæg til at forelæse om et særligt emne.

Nogle fortæller personlige beretninger som Dy Plambecks fine fortælling om hendes mormor og morfar, mens andre igen konstruerer fantasifulde formeksperimenter, som Bjørn Rasmussens homoerotiske pastiche over Mariæ Bebudelse, som nok har fået et par af de faste kirkegængere til at spidse både øre og mund.

LÆS OGSÅForfattere bør hylde friheden til at være idiot

Selv om alt ikke er lige berigende, virker det grundlæggende som en bekræftelse af kristendommens intellektuelle og kunstneriske potentiale, at forfatterne i den grad har ladet sig inspirere.

Mange synes at opfatte »gudsforholdet som et indre kærlighedsanliggende og ikke en ydre identitetsmarkør«, som det hedder et sted i Suzanne Brøggers tekst. Dermed bliver vi klogere på forfatterne og måske på os selv, men ikke nævneværdigt på det kristne budskab.

Hvis man leder efter dybe fortolkninger af Jesu liv og Bibelens fortællinger, er det kirkens højmesse og de præster, som er uddannet i netop det, man skal opsøge.