Det er klogt af forlaget, at de ikke angiver en alder til Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøis storværk om ’De forbandede dukkers land’.

Hvorfor skulle de det, når alle kan læse med? Årets sjoveste, dybeste og flotteste billedværk er vist udkommet nu!

LÆS OGSÅKim Fupz fortæller rørende med en ung flygtnings stemme i ny roman

Og mon børnelitteraturen nogensinde har beskrevet et spøjsere optog end de fire miserable skabninger, der bevæger sig igennem byrummet på jagt efter et opdigtet helle for sårede sjæle og forrevne legemer.

Misantropisk krokodille
Modvilligt forrest går Forbandede Bob, der starter hele historien ved at blive forkastet af sin ejerinde. Han er ikke noget kønt syn, da han falder ud fra 4. sal og lander ved siden af negerdukken uden ben, Miss Musse.

Hun blev kasseret, da hun kom i klemme i bildøren. Nu slutter en misantropisk krokodille ved navn Made in China sig til selskabet.

Og til slut ankommer den rapkæftede, storblonde dulledukke uden arme. Dukkebarnet.

En historie man ikke glemmer
Men hvor ligger ’De forbandede dukkers land’, hvor enhver er »sin egen lykkes dukke«. Det er Miss Musse, der har fundet på det, for hun ville så gerne se noget af verden. Findes det overhovedet?

Og vil de nå frem uden at blive kørt over eller spist af katten eller drukne? Den lille flok dukker dukker sig, når de passerer en legetøjsbutik med storsmilende, fabriksnye kolleger i vinduet.

LÆS OGSÅKim Fupz erindrer med barnestemme

Aldrig (næsten) har Kim Fupz været mere underfundig og klar i mælet. Aldrig (næsten) har Rasmus Bregnhøi forløst hensigten med større tyngde og varme. Det er en fortælling om venskab, tro og længsel. Plus meget andet.

Det er sådan en historie, man ikke glemmer igen. En moderne, forvokset billedbog af allerbedste slags. Og i den bedste mening.