Annonce
Annonce
Skønlitteratur For abonnenter

Håndtegnede krigsreportager er tegneseriens nye sort

Dokutegneserierne er serietegnernes rapporter fra Israel, Irak og Indien, Balkan og Tjetjenien.

En fortælling såvel som en tegning er altid udtryk for en subjektiv fortolkning - ophavsmandens udlægning.

Mens den journalistiske reportages klassiske ideal er den objektive gengivelse af kendsgerningerne, tekstens svar på et manipulationsfrit fotografi.

Så krigsreportage i form af en billedfortælling, som tegneserie - er det ikke slet og ret en selvmodsigelse?

Balkan-krigene
Spørgsmålet trænger sig på med de senere års udbredelse af tegneseriens ny subgenre, graphic journalism.

Som informationsmedie har tegneserien gjort tjeneste i mange årtier, bl.a. uundværlig over for analfabetiske målgrupper; men de første af den ny type journalistiske billedberetninger kommer i begyndelsen af 1990’erne, og i 2003 markerede Europas største årlige tegneseriefestival i Angoulême i Frankrig, at strømningen var kommet for at blive, med en udstilling om militære konflikter i tegneserier.

LÆS OGSÅGuide: Ny udstilling slår et slag for tegneseriekunsten

Tegnere som Will Eisner og Joe Kubert har været tæt på dokumentarismen i deres krigsserier, men i Angoulême så man værker af nogle af den grafiske reportages mest kendte nulevende tegnere, begge kun midaldrende: franske Emmanuel Guibert (hans beretning fra 1980’ernes Afghanistan, ’Fotografen’, udkom på dansk i 2007) og amerikansk-maltesiske Joe Sacco, hvis prisbelønnede serier om Palæstina udkom i hefter allerede fra 1993, men i 2001 blev samlet til bogen ’Palestine’, fulgt op i 2009 af 'Footnotes in Gaza'.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce