Bål, mord, voldtægt, overskårne struber og kannibalisme. Den får ikke for lidt i ’Titus Andronicus’, som Shakespeare efter al sandsynlighed skrev i 1589, da han var 25.

»Lyt, slyngler, jeg vil male jeres knogler/ til støv og mel, og dét og jeres blod/ skal æltes til en dej, og dejen formes/ til tærtebunde, og så vil jeg bage/ to kødpostejer, der skal have et fyld/ af jeres skammelige hundehoder (...) Gør jeres struber klar«.

Brunses ord ligger godt i munden
Hævndramaet ’Titus Andronicus’ indleder andet bind af Niels Brunses nyoversættelse af Shakespeares samlede skuespil. Er stykket umagen værd at sætte tænderne i?

Forfatteren og kritikeren T.S. Eliot mente, at det var et af de dummeste stykker, som nogensinde er skrevet. Muligvis, men det er en herlig splatter, som Shakespeare leverer, ikke mindst her i sidste akt, hvor en mor må spise sine egne børn. De serveres som sagt indbagt.

»Skønt maden er beskeden, skal I nok få maven fyldt. Så vær så god, tag for jer«.

Tak skæbne!

LÆS OGSÅFor helvede - Nu bander de sgu i Shakespeare

Niels Brunses ord ligger godt i munden. Hovedgevinsten ved hans nyoversættelser er naturligvis, at vi får en Shakespeare, der er moderne – uden at være hysterisk.

Sidegevinsten er, som også i dette bind, at vi får chancen for at læse de stykker, som kun sjældent opføres. Det gælder – ud over ’Titus Andronicus’ (Royal Shakespeare Company spiller det til næste forår) – ’Tvillingerne’ (’The Comedy of Errors’) og ’Kong John’.

Klukker af hjertet højt
De tre øvrige stykker er mere kendte: ’Love’s Labour’s Lost (’Elskovs gækkeri’) kalder Brunse nu ’Begær og besvær’. Det er smag og behag, om man kan lide titlen. Falder den ikke lidt tungt? Ellers klukker man af hjertet højt: »Godt, jeg vil elske, skrive, sukke, be/ vansmægte, stønne højt af elskovskuller,/ for nogle elsker damer, andre duller«.

'Romeo og Julie’ elsker som bekendt også, og de gør det hos Niels Brunse, så man faktisk forstår, hvad de står og siger.

LÆS OGSÅNordmand finder hemmelige koder hos Shakespeare

Den gamle Lembcke-oversættelse (bearbejdet af Henning Krabbe) lyder sådan her:

»Romeo: Jeg sværger ved den lykkelige måne,/ der strør med sølvglans disse frugttrætoppe. Julie: Nej, månen må du ikke sværge ved,/ den skifter jo hver måned i sit løb;/ din elskov må da ikke skifte sådan!«.

Smuk dansk nyoversættelse
Og lyt så til Niels Brunses oversættelse:

»Romeo: Jeg sværger ved den lykkelige måne,/ der smykker hvert et frugttræs top med sølv – Julie: Sværg ikke ved den lunefulde måne,/ der skifter form hver måned, for så blir/ din kærlighed omskiftelig som den«.

Hvor er det smukt. Og godt at få de åndssvage ’frugttrætoppe’ (prøv lige at sige ordet) i det mindste delt til ’hvert et frugttræs top’.

LÆS OGSÅNy bog: Shakespeare skrev Shakespeare

»Vi kommer stærkt igen, hvis bare I vil klappe!«, lyder sidste linje i ’En skærsommernatsdrøm’, som i øvrigt var Niels Brunses allerførste Shakespeare-oversættelse.

Vi klapper hermed! Brunse kommer efter planen igen næste år med bind fire, som ret beset også er det, vi sidder og venter på, for her finder vi ’Hamlet’. Bind tre er planlagt til 2014.