På en af Ålandsøerne midt mellem Sverige og Finland bor den 42-årige lærerinde Kjerstin med sin mand, overlægen. Det er for hans skyld, de har forladt Uppsala til fordel for den finske ø.

Kjerstin arbejder som svensk-lærerinde på en lille skole. Hun ydmyges af børnene, især af plageånden John, som den parodisk korrupte og despotiske skoleinspektør holder hånden over.

Det er dog kun et af den spagfærdige, nærmest vege Kjerstins problemer: hun er frustreret over ikke at have fået børn - selvom det var derfor, hun giftede sig - og har begrundet mistanke om, at manden har en elskerinde.

Det er jo basis nok, til at hun begynder på et kursus i selvudvikling - selv om øens lukkede miljø gør det lidet sandsynligt, at en flok kriseramte kvinder vælger terapi i grupper.

Men den usandsynlighed accepterer man gerne som læser, ligesom de lejlighedsvise lakuner af sproglige og psykologiske klicheer. For 'Sten for sten' af den 30-årige læge Liselott Willén er en uhyre fængslende og ambitiøs spændings- og udviklingsroman, som denne læser slugte med fornøjelse.

Intrigen har mange både parallelle og sammenfiltrede tråde, som sådan en skal have, og der er indhold på flere etager. Efter min mening er det nok plottet og de barokke momenter, der fungerer bedst, sammen med Kjerstins erkendelser. For eksempel da hun ser på sin sovende mand med spyt på hagen og udspilet skjortebug og undrer sig over, at det er ham, hun kæmper for at beholde. For kæmper gør hun - indtil et vist punkt.

---

Den karismatiske, næsten dæmoniske terapeut - der i parentes bemærket selv er ved at blive indhentet af sin fortid - beordrer alle kvinderne til at vælge et (hemmeligholdt) mål, som er det mest usandsynlige og skræmmende for dem, og så gå efter det - uden dog at føre det ud i livet. Vejen mod målet skal lære dem at sætte sig igennem og fokusere.

Kjerstin beslutter sig for at planlægge det perfekte mord. Den planlægning følger vi samtidig med hendes genvordigheder og voksende beherskelse på skolen, dynamikken og skæbnerne i kvindegruppen, mistanken og den smertefulde erkendelse af mandens utroskab. Det hele foregår i et miljø, der er præget af den underliggende nationale og kulturelle spænding mellem de finske og de svenske øboere.

Der er stumper af traditionel kvindefrigørelsesretorik i bogen - naturligt, når hovedpersonen er en kvinde, der som flere af de andre i terapigruppen har forladt sit eget og fulgt sin mand i karrieren og nu opdager sin afhængighed.

Parallelt med at hun er skiftevis fortæller og tredjeperson, følger vi Kjerstins voksende handlekraft i et kladdehæfte, en slags dagbog. Men i stedet for at handle om hendes indre er den konkret og praktisk i planlægningen af mordet, som undervejs har forskellige ofre, men ender med at skulle ligne den anden kvindes fingerede selvmord.

Det går helt anderledes, og når man lægger 'Sten for sten' fra sig, er man forfrisket af et kvalificeret og intelligent pust fra noget på en gang velkendt og anderledes.