Én kvinde bliver truet med at blive voldtaget af en hund.

En anden bliver solgt af sin veninde i Litauen til prostitution, og en tredje opgiver det søde liv i Whiskybæltet for først at give mænd blowjob i Istedgade og siden ende som hardcoreluder med behov for 20 daglige fix.

Har man tendens til svage nerver, skal man ikke læse journalisten Ulrikke Moustgaards bog, der går bag om prostitutionsmiljøet i Danmark.

De færreste overlever
For hver gang man tænker, at nu kan det da ikke blive værre, så får den lige et hak mere med narkosprøjter, sex i biler og kyniske alfonser.

Ikke fordi Moustgaard er sensationslysten, men fordi hun gennem et helt år har interviewet ni kvinder, som har levet af at sælge seksuelle ydelser, og som i dag er kommet videre og har lagt tilværelsen som prostitueret bag sig.

Eller bag sig er måske så meget sagt, for er der noget, bogen slår fast med syvtommersøm, så er det, at et liv som prostitueret er så voldsomt, at de færreste overlever.

Feteret luksusluder
Den lykkelige luder eksisterer kort sagt ikke, forstår både læseren og flere af pigerne – selv om et par af dem i begyndelsen synes, det er okay at tjene nogle håndører ved at lægge krop til både det ene og det andet.

Som Maja, der ikke synes, hun tjener nok i den skoforretning, hvor hun har en fuldtidsstilling som bestyrer, og bliver fristet, da bordellet Con Amour slår dørene op og mangler escortpiger.

En escortpige er jo ikke det samme som luder, tænker Maja.

Og da lokalerne er pæne – ja faktisk er de noget af det mest luksusagtige, hun nogen sinde har set – og personalet imødekommende, beslutter Maja sammen med en veninde at udleve barndomsdrømmen om en dag at blive en feteret luksusluder. Og dét er fedt.

Arbejdsskade
Efter hele sit liv at have fået at vide af sin far, at hun skulle have været en plet på lagenet, men blev en plet på samfundet, møder Maja den ene mand efter den anden, der bare vil have hende.

Og som betaler hende godt for både fransk og svensk – og senere lidt græsk og lidt dominans, og hvad menukortet på et bordel ellers kan byde på.

Lige indtil den dag, hvor hun får en arbejdsskade – hoften siger knæk midt i en akavet stilling – og hun må sygemelde sig og blive hjemme i sofaen.

Det bringer hende ud af prostitutionen, for takket være en årvågen sundhedsplejerske får hun kontakt til rådgivningsstedet Reden og en af dens psykologgrupper og indser langsomt, at hun kan meget andet end at lægge krop til mænds behov.

Tomhed
Det gode ved Moustgaards bog er, at hun går bag om luderens facade. Fortæller om pigernes barndomsoplevelser i Ghana, Solrød og Thailand.

Hvordan udspekulerede bagmænd gang på gang får fat i pigerne, når de prøver at flygte, og hiver dem tilbage til Istedgade eller ud på et bordel i provinsen. Og hvordan jagten på narkotika efterhånden bliver så omfattende og intens, at personlig hygiejne, venskaber, børn og kærester må gå fløjten.

Det dårlige ved bogen er, at pigernes situation er så håbløs, at man bliver helt tom indeni. Var der ikke instanser som Reden, ville pigerne være fuldkommen overladt til sig selv.

Myndighederne gør ikke særlig meget, og pigerne har som regel ikke kræfter til andet end at knalde og fixe.

For nu at sige det meget groft. Heldigvis er alle ni piger i Ulrikke Moustgaards bog kommet videre og bruger ikke længere dagene på sex og stoffer. I hvert fald ikke i fysisk forstand.

Hvordan deres sjæle har det, er en helt anden sag.