Tegneseriekunsten har et særligt potentiale for at bevæge sig frit i grænselandet mellem drøm og virkelighed.

Ingen har udnyttet dette potentiale med en mere poetisk fantasi end Hugo Pratt.

Især gjorde han det i fortællingerne om den romantiske sømand Corto Maltese, der fortaber sig i drømmerier, hver gang der er en pause i den actionmættede virkelighed i årene omkring Første Verdenskrig.

Mytologisk parallelunivers
At det forholder sig sådan, er udgivelsen af det sidste Corto Maltese-album, ’Mu’, på dansk en storslået påmindelse om.

Det er vel at mærke ikke tilfældige dagdrømmerier, Corto Maltese driver ind og ud ad. Der er snarere tale om en slags mytologisk parallelunivers, hvor Corto Malteses skygge hele tiden strækker ud for at trænge ind i de arkane mysterier, hvor fortidens gåder altid pusler nærværende.

Såvel for den maltesiske sømand som for de andre evigt søgende figurer i Corto Malteses univers.

Alting er en skattejagt.

Den melankolske tvivler
Skattejagtens sande natur er dog hyllet i tvetydighed. Hvor andre søger guld og magt, leder Corto efter tegn og undere, som han med et lille, melankolsk smil bagefter kan lade løbe ud imellem fingrene.

Den italienske tegner og fortæller Hugo Pratt var som sin hovedperson en uforbederlig rejsende og eventyrer.

Efter opvæksten i Venedig og i den afrikanske koloni Abessinien flyttede han efter krigen til Argentina.

Han ophørte aldrig med at flakke kloden rundt og snuse til sig med den utrættelige, rastløse nysgerrighed, der er så integreret en del af Corto Malteses natur.

Kraftig sort efterfulgt af lyrisk akvarel
Sømanden, der driver for vinden og sin egen nysgerrighed, uanset om han er til lands, til vands eller i drømmenes verden.

Sådan har det været, siden Hugo Pratt søsatte Corto Maltese i mesterværket ’Balladen om det fordømte hav’ i 1967 (på dansk 1977). Og sådan var det stadig, da Pratt slap Corto Maltese i ’Mu’ et kvart århundrede senere.

Pratt døde selv i 1995. På det tidspunkt var han næppe overgået af nogen anden europæisk tegneseriekunstner.

Hans brug af ren og kraftig sort på hvid baggrund digtede frit og dristigt videre på inspirationen fra den amerikanske pioner Milton Caniff.

Da Pratt for alvor begyndte at arbejde med farvelægning, valgte han en lyrisk akvarel, som netop understregede det flydende, og mulighederne for fortolkning og handlefrihed, inden for de firkantede rammer.

Legender og historiske rekonstruktioner
Lokaliteterne skiftede. Stemningen vekslede. Nogle fortællinger var kontante, historiske rekonstruktioner, der som ’Corto Maltese i Sibirien’ afslørede et imponerende detailkendskab til den historiske baggrund.

Andre var mere poetiske, elegiske, drømmende affærer, hvor stedets stemning, en raslen i palmebladene eller strejfet af rygtet om en gammel, lokal legende kunne være nok til at spinde enden.

Tabte nøgler til fortidens gåder. Tempelriddere, keltiske mysterier, indianske civilisationers kompleksitet, tråde tilbage til forsvundne samfund.

Corto bevæger sig i en verden, hvor hallucinationer og trancetilstande på tværs af Historiens tilsyneladende afgrunde spinder kontante begivenheder som den russiske revolution og det irske oprør ind i en mytologisk virkelighed, hvor mærkelige guder ler højt ad menneskenes dårskab og forfængelighed.

Jack London møder Rimbaud
Ingen steder er denne mærkelige historiske drømmetilstand smukkere fremkaldt end i ’Mu’.

Beretningen om Corto Malteses eventyr i Atlantismytens rørte vande i det caribiske ørige udkom for første gang i 1988, men først i sin helhed i 1992.

’Mu’ afsluttede Corto Malteses eventyr, der i årene 1967-92 etablerede makkerparret Pratt & Maltese som en slags rejselysten digterisk kombination af Jack London og Rimbaud.

Det er første gang, albummet udkommer på dansk, og der er virkelig tale om en markant begivenhed for tegneserieelskere.

Ypperlig svanesang
Der er ikke sparet på noget i en udgivelse, hvor næsten 100 siders rigt illustreret baggrundsmateriale om Atlantis og beslægtede myters mere eller mindre begrundede historiske baggrunde varmer op til hovedsagen. Nemlig de 170 siders prægtig tegneseriekunst, som udgør ’Mu’.

Det er den ottende i forlaget Faraos Cigarers serie af ’Hugo Pratt Klassikere’ i stift bind og fornemt udstyr.

Virkelig en vigtig indsats på oversættelsesfronten, for serien om Corto Maltese er noget af det ypperste inden for tegneseriekunsten, og med udgivelsen af ’Mu’ er det altså omsider muligt også at kunne synge med på sømandens svanesang.

Pratts klassisk dristige brug af sort tusch er her i elegant balance med tempererede akvarelfarver lagt på af Patricia Zanotti.

Suveræn visuel grammatik
Stregen er hurtig, levende og sikker. På godt og ondt meget løsere end i tidligere fortællinger.

Men indiskutabelt suverænt udnytter Pratt den visuelle grammatik, som billedfelterne og sidernes helhed tilsammen udgør.

Prikkede fisk og gudebilleder glider over i hinanden, mens Corto Maltese iagttager ud fra dykkerdragtens runde koøje. Rammerne omkring de enkelte tegninger bliver bogstavelig talt en slags tynde, sorte membraner.

Halvvejs gennemtrængelige hinder, som fortællingens bevidsthed kan vandre ind og ud ad.

Afslutningens melankoli - og svampetrip
Selve historien om Corto Malteses forsøg på at trænge ind i den svundne verden Mu, ind i Atlantis-mytens konkrete spor?

Ja, den er endnu mere drømmeagtig og flydende end i de andre Corto Maltese-historier.

Båret af en slags afslutningens melankoli. En lang række af seriens gennemgående figurer er trommet sammen for at deltage på rejsen til den ultimative gåde: Atlantis eller Mu.

At bevidstheden er flydende bliver helt konkret, da Corto kommer på svampetrip! Det er, som om Corto Maltese definitivt er på vej ud af den prosaisk genkendelige verden for at blive forvandlet til drøm.

Et trip om bord i menneskehedens lange fortælling.

Den sværmeriske opdagelsesrejsende
En smukkere og mere passende afslutning kan man næsten ikke forestille sig for sømanden, der blev symbol på den sværmeriske opdagelsesrejsende i menneskets sjæl.

Corto Maltese søger noget, han ikke kan finde. Det ved han godt selv. Det er derfor, han søger videre.

I en drømmekvinde, i en gammel verdens nye vinde. Man må have modet til at gå i land i ’De smukke drømmes lagune’.

Det var her, Hugo Pratt overlod Corto Maltese til vinden og bølgerne, mens han selv belavede sig på at kaste anker for sidste gang.

Tegning:  Hugo Pratt