Dén luftkaptajn, som landede på Hudsonfloden tidligere på året, skal prise sig lykkelig for, at han ikke hamrede ind i kaptajn Valentines sortmalede skib fyldt til randen med stridslystne dæmoner.

Selv om skibet er en illusion, kan det godt gøre ondt!

Det er denne alternative side af Det Store Æble, som Cassandra Clare har sat sig for at beskrive i serien om ’Dødens instrumenter’. New York myldrer med vampyrer, varulve og skyggejægere.

De lever deres eget liv og ligner os andre. Det gør dæmonerne dog ikke.

Psykopatisk skyggejæger
’Den tavse by’ er bind to i serien.

Det er fortællingen om, hvorledes den psykopatiske, tidligere skyggejæger Valentine – som i øvrigt er far til de to hovedpersoner – forsøger at tilrane sig al magt i denne skyggeverden ved hjælp af oldgamle, kraftfulde genstande.

Valentine diskuterer gerne med sine børn, når han har fanget dem. Og indtil de slipper fra ham igen. De er nemlig på hvert sit hold.

Men er blod alligevel ikke tykkere end bidemærker?

Hvad er det for følelser, som opstår imellem søskendeparret Clay og Jace? Og tolereres bøsser mon i den underste verden?

Forfatteren mikser store følelser og spørgsmål med kampe, intriger og latterlig stolthed. Og hun anbringer det hele blandt trafikpropper og øde havnekajer i en by, der aldrig sover.

En moderne vampyrfortælling
Cassandra Clare skriver den moderne vampyrfortælling, som tager udgangspunkt i en by og ikke et slot. Der er lån fra poptøselitteraturen, tv-serierne og modekatalogerne.

Men historien er i al sin letbenethed anbragt på dette sorte underlag af mismod over en tunge skæbne og en definitive bestemmelse.

Fortidens intriger bliver de unges lod.

Der er nøje tegnede profiler af de medvirkende, som bliver levendegjort i al deres vankelmodige gennemsigtighed. De fleste knuder bor inden i Jace, der udkæmper sit faderopgør i ensom majestæt. Søster Clay er mere kontant og kyndig udi kraftfulde runer.

På eleganteste vis anbringer Cassandra Clare sine illusioner i en velkendt og moderne sammenhæng. Tonen svinger imellem det let slentrende og dødelig alvor.

Med et glimt i øjet noterer forfatteren, at det kan være svært for et barn, der er blevet vampyr, at fortælle det til sine forældrene.

Men så kan man gå på biblioteket og hente pjecen med gode råd til børn, der har fundet ud af, at de er til deres eget køn. Det er næsten det samme, der skal siges!

Det er drengen Simon, der er blevet bidt. Senere får han skåret hovedet af og bliver tømt for blod. Heldigvis overlever han. En herlig forårsfantasy!