På bogens forside cykler en ældre mand i sort tøj og med en død svane under den ene arm.

Et pletskud fundet i fotografen Erik Petersens efterladenskaber og for få år siden vist i Politiken sammen med mange andre billeder fra besættelsesårene; med en opfordring til læserne om at opklare, hvem personerne på billederne var.

Svanefar
Preben Hansen, tidligere ambassadør i Algier og Tunis, var ikke i tvivl. Det var hans far, Jens Peter Hansen, opsynsmand ved Søerne i København og med tilnavnet ’Svanefar’, for det var hans ansvar at fodre svanerne.

Om denne far, om moderen Ingeborg og om en længst forsvunden verden handler den smukke bog, som den nu 84-årige Preben Hansen har skrevet.

Den gør ikke meget væsen af sig.

Endnu en erindringsbog med sjove familiefotos, og hvorfor skal man egentlig bruge tid på det?

Men den sniger sig langsomt ind i bevidstheden som et vedkommende dokument om de mennesker og de holdninger, vort nuværende Danmark er skabt af.

Ikke råd til kartofler
Så fattige de var, Jens Peter og Ingeborg, der flyttede ind i en toværelsers på Enghavevej i 1920’erne.

Der var en købmand ved navn Nelson i huset, og her kunne man få kredit, men til gengæld krævedes trofasthed.

»Engang var jeg blevet sendt hen i Hedebygade med en indkøbsseddel, og da jeg kom tilbage, mødte jeg uheldigvis fru Nelson i gadedøren. »Hvad har du der?«, spurgte hun og stak en finger i min karduspose. »Kartofler«, konstaterede hun. Få minutter senere stod hr. Nelson oppe på fjerde sal og præsenterede mine forældre for en regning på deres gæld. Umiddelbart kunne de ikke betale, hvilket nok var årsagen til, at jeg var blevet sendt hen til en anden butik«.

80 dages fængsel
Bedre blev det ikke, da faderen i 1927 mistede sit faste arbejde hos FDB som følge af en sag om tyveri fra arbejdspladsen.

Han fik 80 dages ubetinget fængsel for i løbet af et års tid at have tilvendt sig naturalier til en værdi af halvanden ugeløn – en dom helt ude af proportioner, skriver hans søn – og siden måtte han klare sig med forskellige løse job, indtil han efter 15-20 års sæsonarbejde omsider fik fast ansættelse ved Københavns Vandforsyning.

Og dermed den tryghed, der var det vigtigste i deres liv.

Mønsterbrud
Imens gik sønnen frem i verden, blev student, journalist og chefredaktør ved den socialdemokratiske presse og gjorde siden en smuk karriere i udenrigstjenesten.

En mønsterbryder som så mange andre i de år.

Forældrenes stolthed lyser ud af familiebillederne, og hans taknemmelighed over for dem lyser ud af denne varme, solidariske og veloplagte erindringsbog.