Et norsk ægtepar er på ferie på en unavngiven tropeø.
De ligger på stranden og betragter de indfødte. »»Der er noget over deres fysik«, sagde hun, og han mærkede et stik af jalousi. »De er utroligt smukke«. Hun strøg ham over armen. »Men det føles også meget fremmed, synes du ikke?«« Alle, der har prøvet at rejse langt hjemmefra, kender følelsen af, hvordan det fremmede er forlenet med både en særlig skønhed og magi og med en potentielt truende fremmedhed, der giver det eksotiske sus i maven, man rejser for at opleve. En filmisk roman I norske Sara Johnsens ’White Man’ ligger denne tvetydighed til grund for et drama, der ender med mord. Sara Johnsen har baggrund i filmens verden – hendes spillefilmsdebut ’Vinterkys’ var Norges officielle Oscarkandidat i 2005 – og det mærker man tydeligt i ’White Man’, der er en ekstremt filmisk roman, hvis begivenheder fortælles fra flere forskellige synsvinkler og flettes sammen til et svært gennemskueligt billede, som læseren skal forsøge at manøvrere rundt i.
