Annonce
Skønlitteratur 5. jun. 2009 KL. 10.00

Dansk tegneserie bliver meget voksen

’Kom hjem’ indvarsler en ny epoke i dansk tegneserie, men er i sidste ende også en anelse for voksenkedelig.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Skønlitteratur Kom hjem

Info Rosinante. 200 sider. 249, 95 kroner
Forfatter Thomas Thorhauge
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Både i tegnestil og tematik forholder danske Thomas Thorhauge sig til sine franske og andre udenlandske forbilleder.

’Kom hjem’ er en dansk tegneserie for, om og med voksne mennesker. Altså en vaskeægte dansk graphic novel.

Tegnet, tænkt og udført på et niveau, der giver udgivelsen symbolværdi som et umiskendeligt tegn på, at der er grøde i dansk tegneseriekunst.

En spændstig fryd for øjet
Thorhauges meget dynamiske arbejde med store og især små billedrammer gør denne tegneroman til en spændstig fryd for øjnene.

En moderne tegnestil og en gammeldags farvefilosofi går udmærket hånd i hånd.

Sympatisk er det også, at Thomas Thorhauge vil fortælle en rigtig historie om rigtige mennesker med rigtige tilværelser med rigtige dilemmaer.

Spørgsmålet er bare, om denne form for fortællemæssig realisme nu også nødvendigvis ligger så pokkers godt til tegneseriemediet?

Den gode kamp
Thea er tandlægestuderende og enlig mor til Robert. Da hun kommer ud for en trafikulykke, vågner hun op til en slags åbenbaring. Det skal være slut med at tøffe sig vej igennem hverdagslivet på automatpilot.

Thea vil gør en forskel. Så hun bryder brat med sin hidtidige tilværelse og rejser til Frankrig, hvor de politiske idealer lever endnu.

Her slutter hun sig til en gruppe aktivister. Internationalt sammenbragte børn, der både med fine og mindre fine midler kæmper den gode kamp for en bedre verden i globaliseringens tidsalder.

Hvor en Lauzier i ’Mik og Susse og den seksuelle revolution’ kunne gøre grin med eftervirkningerne af ungdomsoprøret fra 68, er det Attac-generationen, ’Kom hjem’ handler om.

De velkendte udfordringer
Historien fokuserer på alle de velkendte udfordringer.

Hvor mange gange kan man sige »målet helliger midlet«, før intet mål længere er helligt nok til at retfærdiggøre ens handlinger?

Hvor mange gange skal man glemme sin søn, fordi man har travlt med at realisere sig selv, før man bliver en anelse mistænksom over for egne motiver?

Hvor længe kan man ignorere sine ægteskabelige problemer til fordel for den politiske idealisme?

Her ligner ’Kom hjem’ mange andre klassiske ’kollektivromaner’.

Thomas Thorhauge illustrerer nuanceret Theas udvikling i sin tegnede generationsroman.

Lavt blus
Både Solvognen og John Steinbeck tages i ed som historiske forbilleder for en ny generations spirende sociale indignation.

Men af en fortælling om idealismens attraktion at være er ’Kom hjem’ efterhånden også en temmelig desillusioneret affære.

Engang fik de unge oprørere tømmermænd bagefter.

Nu kommer tømmermændene nærmest, endnu inden man har gjort sit oprør. Det er der ikke meget action direct i. Endsige bidsk satire. Thorhauge ynder som fortæller et lavere blus.

Det er slet ikke nogen dårlig historie. Faktisk både bundhamrende sympatisk og på sine egne præmisser velfortalt i ord og billede.

Men uden megen ydre suspense og med kun en beskeden dosis humor bliver det også en noget begivenhedsfattig tegneserie.

Tid til ungdomsoprør?
At lade tingene udspille sig subtilt og i det skjulte egner den gode gammeldags litteratur sig ærlig talt bedre til.

Uanset om man kalder det ’tegneserie’ eller ’graphic novel’, så skal der altså helst ske noget i en tegneserie.

’Kom hjem’ åbner nye døre for den danske tegneserie, men døren må gerne åbne op for en fremtid, hvor der sker lidt mere på siderne. Ligefrem ramasjang behøver det jo ikke at være.

Men dansk tegneserie er unægtelig blevet voksen.

Måske også så voksen, at den trænger til et ungdomsoprør med mere fest i favelaen?

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Danmark
26. maj. KL. 22.44
Børnerådsformand Lisbeth Zorning (th.) har besluttet sig for at sige stop, selv om socialminister Karen Hækkerup (S) (tv.) gerne havde set hende fortsætte. - Foto: FRANDSEN FINN

Zornig stopper som børnerådsformand

Lisbeth Zornig Andersen vil efter tre år i spidsen for Børnerådet gøre en indsats for de mest udsatte familier. Hun glæder sig over, at børn nu får et sted at klage.

Kultur
26. maj. KL. 23.38

Stjerne fra 'Borgen' og 'Forbrydelsen 2' vil helst ikke genkendes i bussen

Mikael Birkkjær ventede med at blive kendt tv-skuespiller.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen