Når Hans Henrik Clemensens rolige og velmodulerede stemme toner frem med ordene fra Paul la Cours digt:

»Jylland, Jylland
aa Land og Jord og Luft, af vidstrakt Rum
med Højhed i dit Lys«

ja, så er man helt med.

Netop sådan skal digtet om Jylland, barndommens »hvasse Sted«, lyde.

Nu er tonefaldet bare et helt andet i Per Pettersons roman, der har la Cours digt som optakt til en skildring af den 12-årige Arvid, der rejser med familien på sommerferie til Nordjylland.

Konkret skildring
Romanen er en meget konkret skildring af, hvordan dagene går, mens alle de spændinger, der er et resultat af gamle uløste konflikter og svigt, ulmer.

LÆS også boganmeldelsen af 'Ekkoland'

Stuvet sammen på meget lidt plads er alle anspændte, og drengen kender ikke den fulde baggrund.

Hvordan skal man læse denne perle af en roman, der er fortalt med en 12-årig dreng som synsvinkel, op?

Varm intonation
Når Petterson selv læser op, er han til det yderste nøgtern.

Han gør ikke meget ud af det. Og så læser han naturligvis i det sprog, der tales på Veitvetkanten i Oslo, hvor Arvid og han selv kommer fra.

Den autenticitet kan en oplæser selvfølgelig ikke nærme sig, så Clemensen har klogelig valgt et klassisk, tydeligt dansk, hvor intonationen tilføjer den varme, som teksten vitterlig også har.