I 1975 udkom Ole Lund Kirkegaards kanoniserede hovedværk om drengen Ivan Olsen, der under navnet ’Gummi-Tarzan’ får buksevand og skældud i lange baner.

To år senere indlæste forfatteren selv sin bog på bånd. Og endnu to år senere døde han en alt for tidlig død.

Denne optagelse bliver nu indlemmet i Gyldendals righoldige sortiment af Ole Lund Kirkegaard i lydform.

Studser over sin egen tekst
Det er interessant – og ret bevægende – at lægge øre til denne udgave af en kær historie.

For det er tydeligt, at selv om forfatteren er skolelærer, så er han ikke helt fremme i fortælleskoene.

I de første ti minutter skal han finde tonen, rytmen, pausen og betoningerne. Senere bliver det bedre. Men det er sjældent at høre en forfatter, der i dén grad studser over sin egen tekst og tøver (for længe) ved enkelte af ordene.

Original lyd er ubarmhjertig
Ole Lund Kirkegaard er en god skuespiller, der overspiller både Ivan og Ivans far – hr. Olsen – til den store guldmedalje. Især hans udtale af ordet ’buksevand’ er truende.

Men original lyd er nok en kende mere ubarmhjertig end klassisk, læsbar tekst med rigtige ord, punktum og mellemrum.

Nu hører man, at historien om ’Gummi-Tarzan’ mangler noget af dén sødme og smerte, der er nødvendig, for at man kan overleve i tusind år!

Mindre kan dog gøre det.