Mailing er ikke fortælling. Alligevel bevarer Svend Åge Madsen sit sproglige åndsnærvær i mailsamlingen.

Måske skyldes det grundtvigsk kærlighed til Det Levende Ord, og måske bare moderne køkkenindretning, når det danske bogmarked drukner i ’samtalebøger’?

Det kan selvfølgelig også skyldes, at de talende har for travlt til at skrive selv – eller måske skal have støtte for at tro, deres strøtanker er værd at nedfælde, false, beskære, hæfte i venstre side, indbinde i blødt karton og optræde med i Forum?

Selvkritikken forhindrer vist, at vi nogensinde får en samtalebog med forfatteren Svend Åge Madsens meninger om livet & døden.

Han er »indædt modstander af alt, hvad der tangerer samtalebøger, interview, portrætter, erindringer, bekendelseslitteratur, (selv)biografier, offentliggjort privatliv, og hvad skriftløse ellers kan finde på at leje en journalist til at skrive for sig«.

Sådan skriver journalisten og forfatteren Flemming Chr. Nielsen.

De små tilståelser
Og han må vide det, for han har udvekslet hundredvis af e-mail med Madsen siden foråret 2000 – »mere end 10.000.000 anslag« – og heraf udvalgt den sekstendededel, der er blevet til denne bog med Nielsens ovennævnte oplysning i forordet.

Ordet har Madsen ellers selv resten af vejen – såvel som i titlen, en ægte madsensk brander:

»Du har formodentlig hørt om den velkendte amerikanske forfatter: Når man mailer«.

LÆS anmeldelse af Madsens 'Det syvende bånd' (2006)

Bekendelserne er kun små tilståelser om rod på skrivebordet eller driverliv i solen, hvilket dog ikke er pjæk, men hårdt finde på-arbejde:

»Det skrider faktisk fremad, takket være vejret. Med regn eller kulde havde jeg ikke gidet ligge og kigge tomt ud i luften. Men nu, takket være solen, skete der en del ... Hvad kunne jeg ikke være blevet til, hvis jeg havde levet i et varmere klima«.

»Du kan elske din næste«
Når Madsen glor huller i luften, kommer der historier ud af det.

Nogle hidtil lidet kendte er her ’vedhæftede filer’, nemlig korte fortællinger, der før kun har stået i tidsskrifter, teaterprogrammer og andre apokryfe tryksager.

Som f.eks. den rørende, diskret blixenske ’Gamle Nonas tilståelse’ om Isak og Christence (Skonning, ikke Dinesen).

I en prædiken om kærlighedsbudet foretrækker han frem for pligten et valg, kærlighedstilbudet:

»Du kan elske din næste«.

Nyt fra stamhækken
Og i et forfatterskab, der danner ét filtret stamtræ – snarere en stamhæk – af sammengiftede jyske slægter, kan det ikke undre, at computerens filer selv yngler med nye skrøner, uden mandens egen medvirken:

’Den anden(s) historie’ er kommet af sig selv og er vist helt ny!

Men ustandselig sluger Madsen andre forfattere – Henry James, Dostojevskij og Dürrenmatt, mens han kæmper med en »knirkende« Thomas Mann eller Julian Barnes.

LÆS om Madsens samarbejde med Olafur Eliasson Helt uden hoved og hale

Selv for madsenologer er det vist nyt, at romanpersonen Victor H. Kyrges (’Mellem himmel og jord’ og ’Jakkels vandring’) har navn fra Hamsuns roman ’Victoria’, Herman Hesse, Willy Kyrklund og Jorge Luis Borges, »fire forfattere, der afleverede tydeligt forlæg for mig til stilen/tonen«.

En slags elektronisk dagbog
En anden realkommentar om personen Anbod í Brokum (søn af Anne í Brokum, som blev voldtaget af et helt fodboldhold i ’At fortælle menneskene’) oplyser, at hans navn på gammelt dansk betyder »Redskabet i bukserne«.

Madsen er ikke Mailer, heldigvis, og mailing er ikke fortælling.

Snarere en elektronisk dagbog, hvor litterære fodnoter veksler med politiske håndkantslag mod bl.a. dansk (ikke-)asylpolitik og forsvars(læs: angrebs)politik.

LÆS OGSÅ Med Madsen i utopia

Men ophavet til så mægtige romanværker som ’Tugt og utugt i mellemtiden’, ’At fortælle menneskene’ og ’Syv aldres galskab’ bevarer sit sproglige åndsnærvær selv i det korte livstegn.

Som når forfatterparret med voksne børn, der kommer på besøg nu og da, glade kan melde:

»Vi fik børn til middag i går – dog ikke i Swifts forstand«.