Annonce
Annonce
Annonce
Skønlitteratur 3. okt. 2009 KL. 19.20

Hooliganbiblen endelig kommet på dansk

Fremragende bog om hooligans er – med 13 års forsinkelse – oversat til dansk.

Anmeldelse The Football Factory

Politiken synes
Politiken synes
Info Oversat af Anders Wilhelm Knudsen. People’s Press, 344 sider. 249 kroner. Har du Pluskort, kan bogen købes med 20 pct. rabat i Politikens Boghal.
Forfatter John King
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Siden John King i 1996 skabte nærmest chok i England i 1996 med sin roman ’The Football Factory’ om den dengang voldsomme engelske hooliganisme, er der naturligvis sket meget i og omkring fodboldbanerne.

For eksempel er den voldelige engelske bøllebevægelse blevet tæmmet til en vis grad, og Chelsea FC, som de hårdtslående herrer i bogen er fans af, er i kraft af russiske milliarder gået fra at være en rå arbejderklub til at være en spiller på sportens allerflottest bonede gulve.

Derfor er der en vis nostalgisk kraft over John Kings suveræne miljøbeskrivelse, som i mange henseender minder en del om junkiebeskrivelserne i Jakob Ejersbos danske ’Nordkraft’ og skotske Irvine Welshs ’Trainspotting’, der som bekendt også begge er filmatiseret. Det blev ’The Football Factory’ med stor succes i 2004.

ANMELDELSEVi hooligans kan også være bange

Filmen levede ud over sit fine skuespil i høj grad af den livlige dialog med massivt brug af cockney-slang, hvilket den danske oversættelse i sagens natur (desværre) er renset for. Man tager sig selv i at savne de brølende britiske kraftudtryk på siderne.

Når det alligevel giver god mening at (gen)læse bogen i den mildt sagt forsinkede, men udmærkede danske oversættelse af Anders Wilhelm Knudsen, er forklaringen beskrivelserne og portrætterne af især den unge hovedfortæller, lagerarbejderen Tom Johnson.

Slår på tæven og fejrer med øl
Handlingen i ’The Football Factory’ er nemlig stort set lige så overskuelig og forudsigelig som livet som hooligan: Man mødes, slår på tæven og får selv nogle på huden og fejrer bagefter det hele med øl i rå mængder.

Der er hverken logik eller fornuft i en livsform, som selvsagt ikke er risikofri. '

Men den er ikke desto mindre klart at foretrække for en kedsommelig dagligdag hjemme i sofaen hos fruen, mener vennerne Tom, Mark og Rod.

Adrenalinsuset
Suset fra weekendens slåskampe, der kun har fodboldkampene som en nødvendig kulisse og ikke som noget, man egentlig interesserer sig for, er ganske enkelt den adrenalin, som får dem til at føle sig i live.

Sammen med det had, den racisme – også lokal-racisme, homofobi og sexisme, der er nødvendige faktorer i opbygningen af det raseri, der forløses i weekenderne.

Dansk middelklasse efterligner

Her leves livet med kammeraterne og den livsvigtige spænding i et udsigtsløst liv i den britiske arbejderklasse. Eller i den danske middelklasse, der i den grad har taget hooligan-begreberne til sig, hvad de seneste mange års optøjer og vold omkring ikke mindst den stedlige nyklassiker mellem Brøndby og FCK viser med al ønskelig tydelighed.

Et sort kapitel i fodboldens historie, man kan få en velskrevet og indsigtsfuld forståelse for, om end næppe fatte sympati for, i denne fine bog. Hvor den lille runde snarere er en lukket knytnæve klar til slag end fodbold i centrum for legesyge spillere.