Det kom bag på Martin Kongstad, da han i sidste uge blev ringet op og fik at vide, at han på årets bogforum ville modtage Dansk Banks Debutantpris og 50.000 kroner

»Det er fordi jeg synes, jeg er meget langt fra ’fin’ litteratur, og jeg troede kun det var den slags, der fik priser«, fortæller han efter prisuddelingen.

LÆS Martin Kongstad vinder årets debutantpris

Han forklarer, at han med fin litteratur mener svært tilgængelige ordknappe værker, hvor man skal gætte sig til tingene.

»Og jeg har skrevet en bog, der er let at læse, og som også sine steder er underholdende. Det troede jeg ikke ville vinde«, siger han.

Billeder fra sin egen verden
Martin Kongstad vandt prisen for sin roman ’han danser på sin søns grav', der er en novellesamling om den forfængelige livsstilsjournalist Wahlin og en satirisk skildring af den kreative klasses tomhed og mangel på værdier.

Foto:  Niels Christensen Forfatteren selv har også et cv, der skriger kreativ klasse. Fra journalistarbejde på flere aviser, manuskriptforfatter for teater og tv til krøllet hjerne i reklamebranchen.

ANMELDELSENovellesamling er underholdende ond

I al den tid har han gået og drømt om at skrive en bog. Han har bare aldrig kunne gennemføre det.

»Jeg har følt mig som forfatter i 20 år, men jeg har lavet en masse andet«, siger han.

Gik i stå på roman
»Faktisk havde jeg skrevet 200 sider af en roman, men kunne ikke komme videre. Og så var der heldigvis en klog person, der rådede mig til at droppe den – for tænk, ellers havde jeg siddet som sådan en stakkels journalist på Bo-bi Bar og snakket om min bog, som jeg ikke kunne komme videre med – og der er ikke noget værre«, fortæller han.

»Jeg har været skidebange for ikke at kunne leve op til mine egne fuldstændigt vanvittigt høje krav«.

Efter tre års arbejde med novellesamlingen er det lykkedes, og han har planer om en ny bog.

Andre mennesker
»Først skal jeg lige holde en pause, for det har også været hårdt for familielivet, at jeg har arbejde så meget på bogen. De 50.000 kroner fra prisen skal nok gå til en vinterferie«, siger han.

»Men så vil jeg gerne skrive en bog om de mennesker, der lever uden for de kredse, som jeg beskriver i ’Han danser på sin søns grav’. Mennesker, der står udenfor, som lever alene ... Jeg kan ikke komme det nærmere«.