Bogen er så stor, at man hopper rundt i den som den blinde høne, der leder efter korn.

Orhan Pamuk har samlet et udvalg af essayistik, avisskriverier og andre opsatser – alt det, han ikke fik nobelprisen for, men som ikke desto mindre både siger meget om mennesket Pamuk, om forfatteren, tyrkeren og især sønnen Orhan og om at transformere alt dette til litteratur, hvilket er:

»Kunsten at skildre vores egen historie, som om den var en andens, og andres historie, som om den var vores egen«.

Fars kuffert
Citatet er fra Orhan Pamuks nobelpristale, som nok er en af de bedste, der nogensinde er holdt i Stockholm. ’Min fars kuffert’ hed talen, og det er rigeligt bogens pris værd at have dens femten sider i bogform.

Talen er et essay så mesterligt, at det er genrens navngiver værdigt, lige netop dén Montaigne, Pamuk henviser til som »den første repræsentant for frie og uafhængige forfattere og samtidig den, der markerer den moderne litteraturs begyndelse.

Montaigne var en forfatter, som min far læste igen og igen, og som han anbefalede mig«.

Læst på langs er hele bogen et oplæg til nobelpristalen. Den er som et dybt og langt suk over det forfatterliv, nobelpristagerens far ikke fik, og som ingen nobelpris kan lindre smerten over:

»For hvis min fars kuffert ville bringe sand og stor litteratur for dagens lys, ville jeg blive nødt til at acceptere, at der inden i min far skjulte sig en helt anden mand. Dette var en skræmmende tanke«.

Den blinde hønes vilkår
Orhan Pamuks far følte sig »som en kugle, der er affyret uden grund«. Sønnen kan derimod sige sikkert om sig selv, at »det, der knytter mig til livet, er at skrive romaner«. Alligevel husker sønnen på nye og atter nye måder sin barndoms råb: »Far, forlad mig ikke!«

Og som det hedder i essayet om ’Min Far’: »Men han forlod os. Han tog fjerne steder hen, til andre lande, for os ukendte steder og afkroge i verden. Når han lå udstrakt på divanen og læste en bog, fik han somme tider et fjernt blik i øjnene, og hans tanker gik på langfart«.

Litteraturens langfart kan gøre ondt både på forældre og børn, der forlader hinanden i og med bøgerne. At farten også gør godt, vil ingen læser af ’Andre farver’ tvivle om.

Blot er bogen så sammensat og fyldt med tekster, at man må finde sig i blinde høners vilkår: De finder ikke kun korn, de finder også avner.