Annonce
Annonce
Annonce
Skønlitteratur

Norsk narcissisme giver den fuld skrue

Begge norske romaner er om forfatternes liv. Ny realisme – eller narcissisme?

Gem til liste
Selvspejling. Norge har indstillet to store sprogkunstnere og navlepillere, skriver Søren Vinterberg. Karl Ove Knausgård ( billede ) og Tomas Espedal.

Selvspejling. Norge har indstillet to store sprogkunstnere og navlepillere, skriver Søren Vinterberg. Karl Ove Knausgård ( billede ) og Tomas Espedal.

fakta

Politiken synes

fakta

Karl Ove Knausgård

Norsk forfatter. Født d. 6. december 1968 i Oslo.

Han har læst litteraturvidenskab og kunsthistorie ved universitet i Bergen.

Knausgård debuterede i 1998 med 'Ute av verden' (da. 'Ude af verden), og i 2004 udkom fortsættelsen 'En tid for alt (da. Alting har en tid).

For øjeblikket udkommer værket 'Min Kamp', som er i seks romaner. BInd 1-3 udkom på norsk i 2009, og i år kommer bind 4-6.

Karl Ove Knausgård har blandt andet modtaget Kritikerprisen 1998 og Brageprisen 2009.

Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2010 for romanen 'Min Kamp 1'.

Var også nomineret i 2005 for romanen 'En tid for alt'.

Mange romaner handler jo i grunden om sig selv, om romanens egen tilblivelse, om forfatterens kamp med at skrive en orden frem af sit livs kaos.

Men i reglen er den proces forklædt: En fiktiv person med et andet navn og en anden profession, ikke nødvendigvis kunstnerisk, bakser for at få orden på eksistensen. Og fortællingen bliver den orden.

Nordmændenes priskomité har imidlertid i år bidt hovedet af al litterær maskerade og indstillet to romaner, hvis forfattere begge fortæller om sig selv og vejen til litteraturen.

LÆS OGSÅ
Balladen om Karl Ove

Eller med det forbehold, vi vel omsider har lært efter diskussionerne om Suzanne Brøgger, Peter Høeg, Knud Romer m.m.fl.: i hvert fald romaner, hvis forfattere deler navn og familie, bopæl og delvist livsforløb med deres respektive fortællere, som også er deres hovedpersoner.

Men overfladisk ligner de to norske kandidater ellers ikke hinanden mere, end Sukkenes Bro i Venedig ligner Øresundsbroen: Det ene værk er lige så kort, som det andet er langstrakt.

Erindringen kredser om døden
Tomas Espedal (f. 1961) var indstillet til den nordiske pris i 2007 for romanen ’Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv’, på dansk samme år.

fakta

Tomas Espedal

Norsk forfatter. Født d. 12 november 1961 i Bergen.

Debuterede i 1998 med romanen 'En vil flukt av parfymer'.

Derudover har han blandt andet skrevet 'Hun og jeg' (1991), 'Dagbok' (2003), og i 2006 udkom 'Gå. Eller kunsten å leve et vilt og poetiskt liv', som kom på dansk i 2007.

Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2010 for romanen 'Imot kunsten. Notatbøkene'.

Var også nomineret i 2007 for 'Gå. Eller kunsten å leve et vilt og poetiskt liv'.

ANMELDELSE AF:

Tomas Espedal

Imot kunsten

Gyldendal Norsk Forlag, 176 sider, 349 nkr.

5 hjerter

Også hans ny, tætvævede fortælling har ham selv som fortæller og enlig far til en teenagedatter: »Vi har det til fælles, min datter og jeg, at vi begge har mistet vores mødre. Jeg mistede min mor i april, hun mistede sin mor i september«, lyder det på romanens anden side.

Bogens to dele betitlet ’april’ og ’september’ holder sig dog ikke til henholdsvis den ene og den anden mors død, men fletter nutids- og fortidsglimt sammen: almueliv i Bergen, helt tilbage til mødet mellem fortællerens bedsteforældre, veksler med forfatterens aktuelle hverdagssysler og stræben hen »imod kunsten«, som den tvetydige titel mest må forstås.

En lang sekvens drejer sig om unge Espedal på kollegium i Rødovre og mødet med firsernes danske lyrik, Borum, Høeck, Jac, Thomsen, Strunge, Tafdrup.

Inger Christensen leverer motto til ’september’-delen, som også på flere sider typografisk skifter til digt: »Også rosene vil bli sorte./ Skrivebordslampen vil bli slukket./ Det vil bli mørkt./ Det vil bli kaldt«.
Tomas  Espedal får 5 hjerter for 'Imot Kunsten'. Foto: Jens Dresling.Erindringen kredser om døden, men kampen med formen gør sorgarbejdet frugtbart. Hvert ord vejet på guldvægt fører frem mod nyt livsmod.

Anderledes med hans første manuskripter som 17-18-årig: »Ingenting i nogen af disse bøger havde litterær værdi, og ingenting i disse bøger vidnede om, at den, der skrev dem, nogensinde ville kunne blive forfatter. Men jeg var optaget af noget andet: papirbunken, som voksede på skrivebordet. Jeg havde skrevet mere end fem hundrede sider ...«.

Knausgårds mastodontprojekt
Fryden over en stadig tykkere bunke beskrevne ark må hans syv år yngre norske med- og modkandidat kunne sætte sig ind i.

Hvis man overhovedet vil bruge den monstrøse betegnelse megaloroman, skulle det nemlig være om Karl Ove Knausgårds mastodontprojekt med den Hitler-skandaliserede titel ’Min kamp’.

LÆS OGSÅ Norsk wonder boy er en våd anmelderdrøm

Tre bind på sammenlagt 1.422 sider er udkommet i dette efterår, og til foråret kommer de næste tre. Alle sammen om forfatterens liv og familie.

Megaloman – og dog? Storhedsvanvid forudsætter jo, at vedkommende ikke er så stor som indbildt. Men Knausgård er stor, ikke kun i sidetal, men som sprogkunstner og stemningsgransker, hvis De vil undskylde ordet.

Debuten vandt kritikerprisen
Han har sprog for alt, han komponerer med suveræne spring, og han skaber i sin ny romanserie både et ret detaljeret skandinavisk tidsbillede, 1970’erne og frem, og et selvportræt, privat som professionelt: Hverken det ukendte eller det alt for velkendte er rigtig synligt for os, siger han: »Man ved for lidt, og det findes ikke. Man ved for meget, og det findes ikke. At skrive er at trække det, der findes, ud fra skyggerne af det, vi ved«.

Vidtløftigheden prægede allerede moppedrengen ’En tid til alt’, nordisk priskandidat i 2005: Afhandlinger om englenes herkomst, opstigen og degenerering til måger, skrevet som overspringshandlinger for den nutidige jeg-fortællers bekendelse af egen skam og selvpinsel.

For at begribe denne engleforsker skulle man have læst den foregående debutroman, ’Ude af verden’, hvor den unge skolelærer Vankels skam og selvfordrivelse til et mågeskær ved polarcirklen udsprang af hans usømmelige forhold til en 13-årig pige og elev. Debuten vandt kritikerprisen, toeren vandt tre norske priser, men ikke den nordiske.

En forfatter med så umådeholdne kraftudfoldelser, modig selvprøvelse og frodige syner i clairobscur burde nok snarere have skrevet baroklyrik for 300 år siden, synes man. Men grundtemaet er det samme som dengang: vor synd & skam i al sin glans!

Hvorfor fatter drikker
Som grundigt omtalt her i avisen – se bl.a. Kroniken 28. januar af Janus Kramhøft og Carsten Andersens feature 13. januar – bygger det indstillede førstebind af ’Min kamp’ især på forfatterens erindringer om sine gymnasieår alene med faderen, om dennes død i druk og svineri og om brødrenes augias-arbejde med oprydningen.

Hvorfor fatter drikker så umådeholdent, fatter man ikke efter første bind – det, som alene er indstillet til prisen. Hvordan far og søn kom til at bo alene sammen, og hvordan sønnen i dag selv er far til tre, handler først bind 3 og 2 blandt andet om. Med andre ord: at indstille bind 1 alene er endnu mere meningsløst, end det var i 2005 at indstille kun bind 2 om den vankelmodige lærer.

Tidsbilledet – i bind 1 bl.a. provinsungdommens festkultur og musik – er fællesnordisk, men for at pirres eller stødes af indiskretionerne skal man vist være lokalbeboer.

Litterært ligner Knausgård en variant af det norske speciale at skrive mellem linjerne, så det i skyggerne træder frem; men unægtelig anderledes ordrigt, ja, næsten pedantisk realistisk, end i minimalismesporet fra Per Petterson over Øystein Lønn tilbage til Kjell Askildsen.

En større sag værdig?

Norge har indstillet to store sprogkunstnere og navlepillere. Trods familieliv og tidsskildringer har de hver for sig især ét altoverskyggende motiv: forfatterens eget spejlbillede, som han sidder dér bøjet over tastaturet.

Men al denne indtrængende hensynsløse erindren, denne fintmærkende og storslåede prosa fra Espedals klare kilde og Knausgårds flodbølge ... er den ikke en større sag værdig? Eller med andre ord: Imødekommer selvspejlingen faktisk et behov i tiden for ’virkelighed’ frem for ’det opdigtede’? Romanen som forfatterens reality-kamera rettet mod ... forfatteren?

Alle forskelle til trods ligner de to norske kandidater snarere spirer til det modsatte: i stedet for omverdensinteresse en narcissisme i betydningen at ville elske sig selv uden at kunne – og desuden elske at beskrive sig selv i denne uelskede tilstand!

Norsk narcissisme med dobbelt skrue.

PolitikenPlus
  • N. B. koncertkor og -orkester Også Christians Kirke slår i år dørene op for en opsætning af 'Messias'. Her er det dirigent og tidligere skuespiller, Niels Borksand, der svinger taktstokken.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 220 kr. Køb
  • Syngepigerne Oplev en forførende variete instrueret af den prisvindende teaterkoncertinstruktør Rolf Heim på Nørrebro Teater.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 295 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Forstå champagne og andre forførende bobler Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 445 kr. Alm. pris 750 kr. Køb
  • Messias med Camerata Kammerkoret Camerata har med deres opsætning af 'Messias' i Holmens Kirke skabt en Københavnerfavorit, der plejer at få tilskuerne til at sidde tæt på kirkebænkene.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 220 kr. Køb