Der var engang en krig, og lige før krigen for alvor bryder ud, finder Klaus Rifbjergs seneste bog, den korte roman ’Skiftespor’, sted.

Den følger to mænd, George og Erich, som i slutningen af 1930’erne flygter fra Berlin og mod nord til København – på flugt ikke kun fra det nazistiske regime, men også fra den fare for forfølgelse, som de alle steder er udsat for, på grund af deres kærlighed og lyst til hinanden.

Eller som George spørger:

»Var det ikke lige meget, hvad side de havnede på, så ville de være forkerte?«.

I Berlin er faren blevet akut: Væk er Weimarrepublikkens seksuelle frisind, erstattet af nazisternes drømme om renhed, som også kom til at koste tusindvis af homoseksuelle livet.

Frihed forvandles til fængsel
’Skiftespor’ inviterer med på en rejse til datidens København, oplevet igennem de to outsideres øjne.

LÆS ANMELDELSE Rifbjergs roman nr. hundredenoget er rørende

Det er især stemningen på dette højspændte tidspunkt, lige før besættelsen, som Rifbjergs roman er optaget af at skildre.

George og Erich ankommer til puslingelandet, hvor man sidder i smug i aktualitetsbiografen og modtager nyhederne fra verdens fronter som »en serie indtryk, der nok på overfladen virkede interessante, ja, måske endda skræmmende, men trods alt bragtes så langvejs fra, at det ikke for alvor kunne vedkomme nogen her«.

Uvelkomne er parret, ikke mindst fordi de for danskerne ikke er til at skelne fra dem, de er flygtet fra – nazierne.

De indlogerer sig hos en dansk ingeniør, der er ramt af tidens akademikerarbejdsløshed, og hans nævenyttige kone, som udnytter parrets svaghed, så snart de opdager den.

LÆS ANMELDELSE Rifbjerg roder i foråret (digtsamling, marts 2009)

George og Erichs vage drømme om frihed forvandler sig hurtigt til et nyt fængsel, som også sætter deres forhold på prøve.

Afvigere vil altid være klemt
Kan Rifbjergs nye roman læses som et indlæg i den aktuelle såkaldte ’udlændingedebat’ eller den endeløse strid om, hvad vi kan og skal ’bruge’ besættelsestiden til i dag?

Ja, det ville da være oplagt – og alligevel ikke adækvat.

Som roman gør ’Skiftespor’ nemlig først og fremmest indtryk i kraft af sine fint registrerede stemninger samt den – undskyld udtrykket! – skæve synsvinkel, den anlægger på den velkendte historiske situation: den, der tilhører afvigerne, som er i klemme uanset hvad.

LÆS ARTIKEL Rifbjerg serverer velsmagende tidsbilleder og god mad

Jernbanenettet er romanens fine billede på de forbindelser mellem frihed og nødvendighed, som personerne er filtret ind i: Skinnerne er lagt og ligger fast, og helt afgørende er det, hvilket spor man vælger.

Selv om det er et langt mere gennemgribende sporskifte, der i virkeligheden er behov for.