Debuter er ømskindede som bare f... Intet kan vel være mere sart og skrøbeligt end digterens eller digterindens første, vaklende skridt ud i en kold og kynisk og stort set bedøvende ligeglad omverden.

Denne gang er det blot 20-årige Jannik Kyhn Buskbjerg, der fra det bornholmske miniforlag 'Oneman' udsender sin 'Væk væren'.

Titlen er tvetydig: Den kan vel både betyde, at væren skal vækkes (af sin dvale), eller at væren 'skal gå væk', at væren er en vederstyggelig realitet, som digterjeget ønsker langt bort.

Pseudodybsindig og lommefilosofisk
Buskbjerg har fabrikeret 64 digte på 67 sider, og de er jævnt hen gode. Den kvikke, følsomme dreng på 20 kaster sig med humor og ordspil og standard-lyrismer over denne 'væren'. Dels Væren med stort V, eksistensens bundløse afgrund, men dels også den mere prosaiske tilværelses jordnære problemer: druk og piger.

Når stilen er bedst, er den meget morsom og selvironisk; når den er værst, er den pseudodybsindig og lommefilosofisk. Buskbjerg retter skytset mod samtidens åndssvage underholdnings- maskineri, men det er jo lidt som at løbe åbne døre ind. I andre digte vælter et raseri eller en ubændig glæde ud over linjerne.

En meget ung, meget debuterende debutant. Måske hans digteriske væren er vakt, hvem ved?