SMUK LANDING. Lone Aburas' debutroman lander heldigt mellem det intime og det politiske.  Foto: Morten Holtum

SMUK LANDING. Lone Aburas' debutroman lander heldigt mellem det intime og det politiske. Foto: Morten Holtum

Skønlitteratur

Lone Aburas-debut er rå og fuld af vittigt overskud

'Føtexsøen' er en ualmindelig stærk og overraskende god romandebut.

Skønlitteratur

Det er næppe helt forkert at notere, at den yngste og yngre danske samtidslitteratur de seneste fem-ti år har investeret relativt mange ressourcer i at opbløde eller lege med skellet mellem privatliv og publikation.

Det ses således senest hos f.eks. Christel Wiinblad, Maja Lee Langvad, Kristian Bang Foss, Lone Hørslev, og der synes parallelt at være fremkommet det, vi kunne kalde for en politisk eller politisk vakt litteratur, f.eks. som når Bang Foss i og med ’Stormen i 99’ kritiserer velfærdsstatens ideologi, eller Lars Skinnebach lader sit digterjeg rase mod USA’s fremfærd i Mellemøsten.

Hvis vi således siger, at der er opstået en frugtbar polaritet mellem intimitet og politik, lander debutanten Lone Aburas (f. 1979) ganske smukt midt mellem de to yderpoler. Det gør hun med en forbavsende god og stærk romandebut, betitlet ’Føtexsøen’.

En omvendt Proust
Selv om det måske virker kryptisk og overdrevet, så ville jeg sige, at Aburas med sin roman laver en omvendt Proust helt i Becketts ånd.

Hvor Proust lod sin Marcel gå den lange vej over 3.000 sider for til slut at erkende, at han skal være kunstner og skrive det Store Værk, er plottet stik modsat hos Aburas, der indleder med at lade sit fiktionaliserede alter ego ’Lene’ drømme om at være forfatter og ihærdigt klø på efter fem afslag fra Forfatterskolen, og så behøver jeg næppe røbe slutningen.

Beckett indskærpede jo, at det for kunstneren gjaldt om at fejle, om til stadighed at gå ind i fiaskoen og afsøge dens afmægtige ressourcer – og på den led har vi da her: en omvendt Proust i Becketts ånd.

Lene er en ung kvinde med en egyptisk far og en dansk mor; Lene har sine rødder på den københavnske vestegn, i Høje Taastrup; Lene arbejder som kassedame i Føtex; hendes far er falleret grillejer, og selv er hun falleret forfatterspire – med et manuskript på bedding, hvori den ’Litterære Menighed’, bestående af samtlige prominente skandinaviske forfattere, går om bord på krydstogtskibet ’Moby Dick’, som naturligvis lider skibbrud, hvorefter alle om bord dør, f.eks.

Peter Laugesen, Suzanne Brøgger, Claus Beck-Nielsen og Ib Michael, »De dør ikke i symbolsk eller overført betydning. De dør. I Norskehavet«, som Lene med sadistisk fryd alvorligt præciserer.

Forfatter og kassedame
Lene bliver kæreste med Johan fra Medievidenskab, Johan bliver tilrettelægger på DR, medens Lene – der oprindelig blot tog orlov fra sine studier på RUC for at hellige sig forfatterkaldet – fortsætter som kassedame.

Lene beretter om sin barndom, om sine forældre, om den barokke tur til slægtningene i Egypten, hvor det aldrig helt lykkedes for hende at lære arabisk, om faderen, der kæmper en hård, forgæves kamp for at slå sig igennem i Danmark, om blålyset ’Peder’, der i privatlektioner belærer fem spirer om, hvordan de skal blive forfattere.

Peder gik engang på Forfatterskolen og synes, Lene skriver rædsomt; men Lene får gokket Peder godt i hovedet, jeg skal ikke afsløre hvordan.

Alt et grundigt iscenesat og humoristisk spil med en del stof, der tydeligvis er forankret i den biografiske forfatter Lone Aburas’ eget liv; Aburas brillerer ved åbent at lege med ressentimentets og nederlagets erfaringsballast, ved at sætte sine ting i spil i forhold til navngivne skikkelser og værker som f.eks. Bo Hr. Hansen og også Kristian Bang Foss’ roman fra 2008;

Aburas fremskriver endelig et hidtil relativt ubeskrevet område af den danske virkelighed, nemlig unge, kvindelige andengenerationsindvandreres opvækst og kår i områder som Høje Taastrup, men gør det med stor panache og vittigt overskud, parret med en helt usentimental og rå ærlighed, midt i alle manøvrerne mellem liv og værk.

Det er blevet til en ualmindeligt glimrende debut.

Aburas har rørt en smule på sig i den litterære undergrund det sidste års tid, men nu er hun i fuld katapultfart på vej op og ud i verden. Hvor Lene er en fiasko, er Lone en succes, det kommer vi gudskelov ikke uden om.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce