spidder. Om Percival Everett skriver for eksempel det estimerede  Publishers Weekly: »Percivals mange- facetterede talent slår gnister af satirisk klarhed, og hans evne til at spidde de racemæssige konventioner og den politiske korrekthed bringer ham i selskab med Wright og Ellison«. Foto: Jens Dresling

spidder. Om Percival Everett skriver for eksempel det estimerede Publishers Weekly: »Percivals mange- facetterede talent slår gnister af satirisk klarhed, og hans evne til at spidde de racemæssige konventioner og den politiske korrekthed bringer ham i selskab med Wright og Ellison«. Foto: Jens Dresling

Skønlitteratur

Percival Everett: Hvide vil læse 'sort'

Trods bredde i emnerne står hans bøger stadig på hylden med ’Afroamerikansk litteratur’.

Skønlitteratur

Percival Everett er prisvindende forfatter, amerikaner og sort.

Hjemme i USA er rækkefølgen bare omvendt, for det er først og fremmest det sorte, der interesserer de amerikanske forlæggere og læsere.

Så det at være sort forfatter i USA er ensbetydende med, forklarer Everett, at man er begrænset til at skrive – eller kun forventes at være i stand til at skrive – om sorte på bunden af samfundet.

Det paradoks har han skrevet en berømmet, satirisk roman, ’Erasure’, om.

Ghettoroman under pseudonym
Hovedpersonen er en sort forfatter, Thelonius ’Monk’ Ellison, der med sine intellektuelle essays og eksperimentelle romaner har en beskeden læserskare.

Omkring sig kan han se andre sorte forfattere have succes med at ’skrive sort’, og Monk beslutter at udgive en ghettoroman, ’My Pafology’, under synonym.

Romanen er skrevet på ghettoslang, sådan her:

»You gone wif to hit that K’rean muthafucka. I’m gone get my gun. Smooth nigger comin up in here pullin his piece and shit«.

»Hvide vil læse 'sort'«
Og selvfølgelig ender bogen på bestsellerlisten, bliver indstillet til prestigefyldte litterære priser og udløser en filmkontrakt med Hollywood.

»Hvide vil læse ’sort’«, ler Percival Everett, som i en anden af sine romaner lader hvide folk rose Pafology-delen af ’Erasure’ for dens ’autenticitet’.

Oplevelsen af at blive kategoriseret som afroamerikaner frem for forfatter er Everetts egen.

»I boghandlerne står mine bøger i afdelingen for ’Afroamerican literature’. Selv min roman om Dionysos fra den græske mytologi og min western står der. I øvrigt ofte ved siden af afdelingen med bøger af ’Black Women Writers’ …«, siger forfatteren.

Han er i Danmark for at forelæse for studerende på Center for American Studies ved Syddansk Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De store, litterære messer som for eksempel National Black Writers Conference, der netop har fundet sted for tiende gang i NY, ryster han også lidt på hovedet ad, selv om de kan have (haft) deres berettigelse.

»Hvis jeg var hvid forfatter, ville jeg heller ikke bryde mig om at blive inviteret til en hvid forfattermesse«, siger Everett, der i flere af sine bøger ikke afslører, om hovedpersonen er sort eller hvid.

Sidney Poitier
I gennembrudsromanen ’Erasure’ og i hans seneste ’I Am Not Sidney Poitier’ fra 2009 er hovedpersonerne dog afroamerikanere.

Sidstnævnte spinder en politisk forvekslingskomedie over Amerikas sorte darling fra 1960’erne, Sidney Poitier. (I romanen, som i øvrigt er solgt til Hollywood-filmatisering, hedder hovedpersonen Not Sidney Poitier, fordi hans mor, hvis efternavn er Poitier og som godt kan lide fornavnet Sidney, vil undgå forvirring. Det lykkes naturligvis ikke).

»Sidney Poitier var det sikre valg for det hvide film-Amerika, et sort ikon for den forrige generation. Han var den identificerbare – nej, han var den sorte skuespiller – den eneste acceptable sorte mand i 60’ernes Amerika. Selv om han var mørk, var han høj og flot, og selv om han kunne være sexet, var han det ikke. Han var ufarlig – og holdt en sikker seksuel distance til både historie og kamera«, siger Percival Everett.

Privat som i sit forfatterskab er Percival Everett en mand, der kan se det komiske i ting, og han griner højt, mens han genfortæller handlingen i ’Gæt hvem der kommer til middag’ med Spencer Tracy, den hvor datteren i huset kommer hjem med en sort kæreste i form af Sidney Poitier.

»Denne 20-årige datter af en rigmand har intet bedrevet i hele sit liv, men den eneste måde at gøre det acceptabelt, at hun vælger en sort kæreste, var at gøre ham til en gude-smuk, intellektuel supermand, for ligesom at veje det hele lidt op. Det var utænkeligt, at han for eksempel bare var en collegestuderende. Min karakter i romanen har en vis ydre lighed med Sidney Poitier, men han er på alle måder Not Sidney Poitier«.

Om splittede kernefamilier
Komikken i Everetts romaner ligger på en god bund af alvor og kærlighed til intellektuel viden.

I ’Erasure’ tager han emner som (amerikansk) fordummelse, splittelse i kernefamilier, vold, racisme, nazisme og Alzheimers op. Og altid leger han med ord, navne og skæbner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Noget han mener muligvis stammer fra Sydstaterne. Også William Faulkner, for eksempel, leger med navnene i sine bøger.

»Som børn i Georgia satte vi utrætteligt navne sammen, så de var sjove: Rusty Steel, Black Burns … og selvfølgelig hed en lille sø Ezra (Ezra Pound). Det er, som om jeg ikke kan holde op med det«.

Som voksen kunne Percival Everett, som i dag bor i Los Angeles, aldrig flytte tilbage til Sydstaterne.

»I bund og grund er Syden racistisk. Politiet der har et udtryk, som de bruger over politiradioen – DWB – Driving While Black (ordspil på driving while drunk, red.). Det var, og er, går jeg ud fra, en helt almindelig oplevelse for unge sorte mænd at blive stoppet af politiet, få gennemsøgt deres biler og blive bedt om at vise id. For mig skete det i Florida, hvor jeg røg et døgn i fængsel, fordi jeg blev stædig og ikke ville sige, hvad jeg hed«, siger Everett og kommer i tanke om, at han er blevet stoppet på samme måde i New Jersey.

»De ledte efter en to meter høj sort bankrøver, sagde de, og mente, at det måske var mig. Jeg er nu ikke i nærheden af to meter …«.

Fundraiser for Obama
Percival Everett, der var fundraiser for Barack Obama under valgkampen, mener ikke, at en sort præsident vil forandre meget.

»Jeg var ekstatisk, da han blev valgt. Nu er jeg mere afdæmpet – skuffet måske. Jeg tror ikke på, at han vil komme til at ændre meget. Mennesker er mennesker«.

Endnu er Percival Everetts bøger ikke oversat til dansk, til gengæld er han populær i Frankrig, Italien og Grækenland. Og så har Syddansk Universitet altså gjort scoopet og fået forfatteren hertil.

Da vi siger farvel foran hans hotel på Rådhuspladsen, peger han over på plakaten for ’Precious’ i biografen Dagmar.

Den oscarvindende film handler om en 16-årig afroamerikansk pige, som for anden gang bliver gravid med sin far, og som efter ni års skolegang hverken kan læse eller skrive.

»Tolerant racisme, kalder jeg det, når veluddannede går ind og ser en film om fattige sorte på bunden af samfundet. Den slår sig endda op på at være autentisk, og skoleklasser går ind og ser den med deres lærer. Og så er det endnu en gang cementeret, hvad sorte er for nogen. Film med velfungerende sorte ser man ikke mange af … Det er måske ikke eksotisk nok«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce