Udsyn. Forfatterens globale udsyn er en stor styrke for krimien, der bobler af stemning og indtryk fra Slovenien. Illustration fra bogens forside

Udsyn. Forfatterens globale udsyn er en stor styrke for krimien, der bobler af stemning og indtryk fra Slovenien. Illustration fra bogens forside

Skønlitteratur

Eksplosiv krimi er en sand Balkan-love story

Kristeligt Dagblads udlandsredaktør, Henrik Brun, debuterer med en velskrevet krimi, der er båret frem af hans kærlighed til Balkan i al almindelighed og Ljubljana i særdeleshed.

Skønlitteratur

Den danske lokkedue’ er en ny dansk kriminalroman, men vi er meget langt fra samtalekøkkener, femikrimi og mors kødgryder i Henrik Bruns saftige debut.

Forfatteren er til daglig udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad med en fortid som Balkanreporter, og det fornægter sig ikke. Romanen syder af stemninger og indtryk fra Balkan, internationale intriger, korruption og venskaber, der krydser grænser.

Og netop det globale udsyn og de fine Balkan-beskrivelser er en stor force for ‘Den danske lokkedue’.

Eksplosive udviklinger
Romanen følger den danske eksjournalist Ketil Brandt, der er på vej til et bryllup i Bosnien. Han når dog aldrig så langt, for på sin togrejse gennem Østeuropa får han et opkald, der fortæller, at en gammel ven er død under mystiske omstændigheder.

Vennen, den tidligere nødhjælpschauffør Michael Jensen, var bosat uden for den slovenske hovedstad, Ljubljana, med sin slovenske hustru og datter, og Ketil tager straks dertil for at deltage i begravelsen – og da det viser sig, at Michael blev myrdet, genfinder Ketil sin indre reporter og forsøger at opklare sagen.

LÆS OGSÅ Det personlige venskab, som blev dannet under den jugoslaviske borgerkrig, er kernen i fortællingen, der dog hurtigt udvikler sig eksplosivt i mange retninger. Ind kommer politifolk og hemmelige agenter, (menneske)smuglere, en dansk håndboldspiller og ikke mindst den smukke slovenske journalist Ines Sivonik, som Ketil danner professionelt og senere også personligt parløb med.

Der er meget at holde styr på, også lidt for meget i de hele 596 sider, og plottet kunne have haft godt af en slankekur undervejs.

Små genistreger

Ligeledes byder ‘Den danske lokkedue’ ikke på de store stilistiske udsving; sproget er reportagepræget, mundret og tjept afviklet. Ikke så meget udenomssnak, cut to the chase, som de siger i amerikanske actionfilm. Der er dog også enkelte genistreger i romanen, blandt andet den navnløse jegfortæller, der dukker op i tide og utide, markeret med kursiv i romanen. En kvinde i fangenskab, en kvinde der udsættes for de værste ting, der tænkes kan, men hvem er hun?

LÆS OGSÅ

Det er en spændende lille parallelfortælling, der både giver mening og tilfører en stærk personlig nerve i dramaet. Men det bedste af det hele er Henrik Bruns fine skildring af Ljubljana, en by, han tydeligvis selv holder meget af og virkelig formår at byde læseren velkommen i.

De sært klingende gadenavne, byens topografi og stemninger formidles fornemt i ‘Den danske lokkedue’, som derfor er dobbelt tilfredsstillende, sin ubeherskede størrelse til trods: både som velfungerende kriminalfortælling med flere (!) overraskelser i slutningen og som en litterær kærlighedserklæring til det Balkan, de fleste af os kun forbinder med krig og ødelæggelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce