Digteren og prosaisten Charles Baudelaire var en sjælfuld og tragisk stemme i 1800-tallets Paris. Arkivfoto: Metropolitan Museum of Art

Digteren og prosaisten Charles Baudelaire var en sjælfuld og tragisk stemme i 1800-tallets Paris. Arkivfoto: Metropolitan Museum of Art

Skønlitteratur

Baudelaire var 1800-tallets rockpoet

Det er en stor bedrift at udgive så omfattende en udgave af den traurige poets suveræne prosa.

Skønlitteratur

De fleste forfattere, som vor berømte landsmand Georg Brandes så som officerer og fodfolk i sit moderne gennembrud, er mestendels glemt i dag.

Hvor mange uden for Storbritannien læser divine Byron og Shelley?

Den ligeså guddommelige Heinrich Heine, vor kære nabodigter, er han ikke også skudt død af den danske kanon?

Realisten Stendhal har fået en mindre renæssance, mens Balzac ikke længere udgives på dansk.

Slet ikke Prosper Mérimée, altså ud over den fine novelle ’Carmen’, som mange tror er et spansk folkesagn sat i musik af Bizet!

1800-tallets Bob Dylan Den, der derimod heldigvis og stadigvæk læses som det modernes store traurige poet, er den franske digter Charles Baudelaire.

Ja, selv senmoderne rockmusikere og postmoderne sangskrivere henviser til franskmanden og hans syrede lyrik.

Rockpoet uden elguitar, 1800-tallets Bob Dylan!

Charles Baudelaire, der levede fra 1821 til 1867, er frem for alt det modernes skjald med sin berømte digtsamling ’Les Fleurs du Mal’ fra 1857, som på dansk hedder enten ’Syndens blomster’ i Sigurd Swanes oversættelse fra 1921 eller nyere og mere tekstnær med Peter Poulsens oversættelse ’Helvedesblomsterne’ fra 1997.

LÆS mere om Charles Baudelaire på denstoredanske.dk ( eksternt link)

Lige meget hvad, i digtlæsning er der ingen vej uden om denne poetiske flanør.

Det modernes prosaist
Men Baudelaire er mere og andet end modernitetens poet.

Han var sådan set også det modernes prosaist: en agtet kunstkritiker, her i ’Udvalgt prosa’ med teksten ’Udstillingssalonen 1846’, novelleforfatter (dog kun en af slagsen, La Fanfarlo også med her), litterat og anmelder, essayist og journalist.

Og så er der i dette gavmilde bind endvidere de hudløse og blotlæggende dagbøger, bl.a. ’Mit nøgne hjerte’ samt hans lange personlige tekst om det at spise og ryge hash, ’Det kunstige paradis’.

Plus introduktioner til hans litterære idoler, frem for alle Edgar Allan Poe. Udvalget er stort.

Artiklerne til fransk presse
Udvalget skal især (skam)roses for Baudelaires andet hovedværk, lige så skelsættende som den berømte digtsamling.

Nemlig Baudelaires serie af artikler til den franske presse, hans indsigtsfulde ’Petits Poëmes En Prose’. Disse suggestive og smertelig prosadigte, som litteraterne Kai Hoffmann og Christian Rimestad for første gang oversatte til smukt dansk i 1918 under den udmærkede titel, ’Parisisk spleen’.

LÆS OGSÅ anmeldelse af Baudelaire-forsker Vagn Lyhnes 'Savnets vellyst' (1991)

Hoffmanns & Rimestads oversættelse var imidlertid ligesom deres samtidiges, Johannes Jørgensen, Sophus Claussens og Sophus Michaëlis, digtoversættelser præget af tidens symbolistiske og senromantiske opfattelse af franskmanden.

Der blev sågar tilsat lidt mere sødme og stemning og slettet socialt salt og sex, når det frækt flanerende franske blev ’gendigtet’ til et mere salonfæhigt og nysseligt dansk.

Baudelaire var en ironisk iagttager
Jeg har ikke sammenlignet hver tekst, men pseudonymet Luna Tirée de la Brume synes med sine oversættelser af disse prosadigte mere nærlæsende og præcis.

I overensstemmelse med det nøgterne nysyn, især den tyske filosof Walter Benjamin har lanceret med sine historiske og pågående visionære læsninger af denne tilsyneladende skønånd, der alt for ofte ’blot’ blev betragtet som en æstetiker med dandyens blå blomst i knaphullet, logoet for l’art-pour-l’art’ – kunst for kunstens skyld.

LÆS OGSÅ Charles Baudelaire: 'Det moderne livs maler' (anmeldt i 2001)

Nej, Baudelaire var paradoksalt nok det modernes modernistiske angriber, en indigneret og ironisk iagttager af alt det chokerende nye.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og af det opskydende borgerskab omkring ham.

Mindelser til vor tids Danmark?
En sjælfuld og tragisk stemme om det Paris, som omkalfatredes chokagtigt under kejser Napoleon III’s skandaleombruste despoti og baron Haussmanns brutale byplanlægning.

Lort blev til guld, løgn blev til sandhed, laster til dyder og penge altings målestok.

Kære hykleriske læser, minder det dig ikke lidt om vor tids Danmark?

Baudelaires klummer

Er du imidlertid ikke til franskemandens avancerede og løndomsfulde poesi, så begynd med samlingen om parisisk spleen, der minder om de klummer, du snildt læser i din daglige avis om livet og dets omegn.

Oversættelsen har et lille problem med ordet romantik, som på fransk hedder ’romantisme’, hvilket jo er noget lidt andet på dansk.

Således bliver maleren Delacroix i den danske oversættelse både repræsentant for romantik og romantisme. Martin Hall har skrevet et personligt og ganske appetitligt forord. For undertegnede dog lidt mærkeligt, at engelsk rockpoesi er en danskers bro til Baudelaire. Bevares, og det viser måske mesterens sublime storhed?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce