Plotmager. Lene Kaaberbøl kan orkestrere sit plot, så man er mæt og glad på sidste side, skriver Politikens anmelder.
Foto: LANGKILDE MORTEN

Plotmager. Lene Kaaberbøl kan orkestrere sit plot, så man er mæt og glad på sidste side, skriver Politikens anmelder.

Skønlitteratur

Kaaberbøls nye fantasyserie er vild mostermagi

Beretning om 12-årig vildheks er godhjertet underholdning.

Skønlitteratur

Lene Kaaberbøl blev verdensberømt i Danmark for sin ’Skammer’-serie på fire bind (2000-03), der var en helt ny og personlig måde at fortælle fantasy på.

Lene Kaaberbøl kan intonere sin historie, så man er tændt fra side 1.

Og hun kan orkestrere sit plot, så man er mæt og glad til sidst. Hun er især god til at lulle sin læser ind i tryghed, inden hun slår til.

Som bekendt er forfatteren begyndt at skrive krimier sammen med Agnete Friis, senest kom ’Et stille umærkeligt drab’.



’Skammer’ for begyndere
Nu søsætter Lene Kaaberbøl serien om ’Vildheks’, der er tænkt som en slags ’Skammer’ for begyndere.

Første bind hedder ’Ildprøven’, og den har løvindens klo allerede i første sætning:

»Katten stod midt på trappen, og den ville ikke flytte sig«.

Der er fokus på dyreriget, da Clara på 12 år uforberedt bliver forvandlet til en vildheks.

Det ligger til familien, så Clara kommer i beskyttet pleje hos moster Isa, efter at hun har været udsat for flere attentatforsøg fra mørkets kræfter.

Moster Isa er beskytter af den ’vilde verden’, hvor man bekymrer sig om fugl og fisk (og lopper) og har hø med til stormøderne.

Godhjertet serie
Clara skal bevise sine evner over for de vilde hekses råd og sin nye dødsfjende.

Det er spændende og beroligende læsning.

For hvad mon hun finder på? Mon det går dyrene godt?

Og samtidig bliver det gjort klart fra starten, at dette er en godhjertet serie uden de store ned- og tudeture.

Drengeven vil ikke kysses
Mens Clara kæmper sine kampe, er der en almindelig hverdag at forholde sig til.

Pigens mor er hverken vild eller heks, men Clara har en drengeven, som tror på hende, og som ikke vil kysse.

PORTRÆT

Det er de små marginaler, som gør Lene Kaaberbøls fantasy’er så gode.

Det er naturligvis opfindsomheden, men så er det også samvirket imellem hverdag og uvirkelighed.

Forfatteren har ingen mission andet end at underholde, men det tager hun til gengæld gravalvorligt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce