Passwords. Morten Søndergaard i hans udstilling 'Bakkehusalfabetet', som handlede om hvad der sker, når man læser bøger.
Foto: Mathias Christensen(Arkiv)

Passwords. Morten Søndergaard i hans udstilling 'Bakkehusalfabetet', som handlede om hvad der sker, når man læser bøger.

Skønlitteratur

Højtflyvende verbalfarmaceut udforsker poesien i naturvidenskaben

Morten Søndergaard ser som altid på verden med et humoristisk og tænksomt blik.

Skønlitteratur

Morten Søndergaards gave som digter er evnen til at undre sig.



Tag bare det første digt i den bog, han udsender i dag. Digtet hedder 'Tærskel'. Spørgsmålet er: Hvor går grænsen, hvad er en tærskel, hvorfor er den usynlig og kan dog ses?

I digtet bliver det abstrakte konkret, »på et skilt står der 'Hjallese'./ På den anden side er 'Hjallese' streget ud«. Banalere eksempel kan ikke opdrives. Man kan ikke køre en tur i landet uden at passere sådan et skilt.

LÆS OGSÅ

Det er en kunst ikke at nøjes med at se det, men også observere det og undre sig. Noget er og er ikke på samme skilt. Verden afhænger af, hvor man ser den fra.

Nu vi er ved det emne, hvor er der dog mange underligere tærskler i verden. Stiplede grænser på landkort over ørkenen for eksempel, som slet ikke findes i virkeligheden. Noget er oppe i vores hoveder, noget ude i verden, kun sproget forbinder de to sider af tærsklen mellem hjernen og verden.

Med sådanne på en gang banale og basale kendsgerninger leger Søndergaards digte.

Naturvidenskabelig bagage
Fra begyndelsen af sin løbebane har Morten Søndergaard haft naturvidenskabelige tanker i bagagen.

Der er en verden før sansningen bestående af stof og struktur, som tit kan anes bag hans iagttagelser. Jeg husker fra en af hans første bøger en sky beskrevet som »fuld af vasketøj og dryppende musik«, hvilket jo ikke bare er set fra jorden, men også oplevet med en viden om skyen som flyvende vand.

Flyve, ja. Og så er vi fremme ved dagens bog, hvis titel bringer os op i skyen og ned på jorden igen, for der er både 'Fordele og ulemper ved at udvikle vinger'.

Nogle ville så tage afsæt i Ikaros, hvis skæbne illustrerer begge dele. Hans vinger gav ham den fordel, at han kunne se verden fra oven, men jo også den ulempe, at hvis man kommer for godt i gang, brænder man sig og styrter.



Søndergaard holder sig til skøjteløberen - ikke et menneske med jern under fødderne, men den tæge, der befinder sig på tærsklen mellem vand og luft og, som han præciserer efter at have oplyst dens korrekte artsnavn, Gerris najas, »udnytter vandets overfladespænding i søer og vandløb«.

Her er altså et insekt, der ikke har udviklet vinger. Fordele? At det kan gå på vandet. Forskelle? Det kan poeten ikke. Han kan til gengæld flyve, for det kan vi jo nu:

»sidder i et fly og ønsker kun, at det skal styrte ned./ Det styrter ned og jeg basker med mine/ smeltende vinger. Ulempe: Du er her ikke./ Fordel: Jeg er her ikke«.

Så kom Ikaros ind i digtet alligevel, og naturvidenskaben blev til poesi og gåde til sidst. For hvad er det for et styrt, som han ønsker den elskede med i, og som for resten slet ikke har ham som deltager?

Svaret svæver og holder digtet flyvende, mens den elskede sidder og plukker blade af træerne, som var hun en af de kåde skoledrenge hos Shakespeare, der flår vingerne af fluerne.

Forskellige klasser
Morten Søndergaard har flere gange bevæget sig over tærsklen til den bildende kunst. For et år siden arrangerede han en udstilling om læsning på Bakkehusmuseet.

Året inden åbnede han et 'Ordapotek', hvor de forskellige ordklasser fik hver sin pilleæske ledsaget af indlægssedler med anbefalinger og advarsler, som »Adjektiver® er uden substans. Derfor må de, som alle andre, finde et Substantiv® eller et navn at hænge på. De er i familie med tæger, lopper og andre snyltere«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er altid gavnligt at skille tingene ad, dissekere dem som i et videnskabeligt laboratorium. Ordapoteket var sjovt, en pædagogisk opstrammer, men så heller ikke mere. I dag mindes han sin tid som verbalfarmaceut med en note: »Bogens ti afsnit forholder sig på forskellig vis til sprogets ti ordklasser«.

Jeg har revet mig i håret for at finde ud af, om verberne nu har et specielt forhold til hvad for et afsnit, men giver op.

LÆS OGSÅ

Det tror jeg også, at Søndergaard har gjort. Sagen er, at digtene - heldigvis - består af sætninger, og sætninger jo består af ord fra forskellige klasser.

Der er en enklere forskel mellem bogens ti afsnit end mellem ordklasserne. Nemlig bare den, at de er vidt forskellige. Der er lange digte og korte, nogle på tre sider, andre på tre linjer. Der er fortællende digte og rene lyriske udbrud.

Et afsnit fabulerer videre på kerneord af Johs. Ewald, et andet er nærmest en reportage fra en ørkenvandring, hvis prosaiske sætninger er vendt en halv gang, så man skal holde bogen som en torarulle. Søndergaard gentager ikke sig selv, og det skal han have tak for.
Rose er eros

Der er system i den bog for alle pengene og tilmed et omslag, der kan foldes ud som plakat med et halvt hundrede billeder fra vingefangets historie. Men det er ikke systemet, der får bogen til at flyve, det er gode digte, slet og ret. De forskellige hjælpestreger i form af romertal og grammatik og skiftende spilleregler er udenværker.

Et sted vandrer vi ned over en skråning med landminer. De detonerer ikke, men billederne af dem kværner i os. En rose er en rose, og eros er eros, men bytter man lidt rundt på de fire bogstaver bliver det ene af de to ord til det andet. Rose er eros.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



LÆS OGSÅ

Svagest er Søndergaard, når han bliver hængende i abstraktionernes sky, »flor fra en anden muligheds bagkant« og den slags. Men så meget større er glæden, når han bliver konkret som i digtet om en flodhest, der stiger op af sin grønne fremkaldervæske.

Her gælder det, som i de fleste af bogens digte, at »hvert ord er et password/ der giver adgang til verden«.

Når Søndergaard bliver konkret, er hans poesi til at tage og føle på.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce