skrækslagen. 12. december i år ville den modsætningsfyldte norske maler være fyldt 150. Tegning fra bogens omslag

skrækslagen. 12. december i år ville den modsætningsfyldte norske maler være fyldt 150. Tegning fra bogens omslag

Skønlitteratur

Rasende dygtig tegner skaber alternativt bud på Edvard Munchs liv og værker

Steffen Kverneland hjælper os til at se Munch med andre øjne i ny tegneserie.

Skønlitteratur

Man skal ikke male, som man ser det, men som man så det«.

Så kort formulerede Edvard Munch sit kunstneriske program: I modsætning til impressionismens trofasthed over for (syns)indtrykket skulle maleriet prioritere et sandfærdigt (følelses)udtryk.

12. december i år ville den modsætningsfyldte norske maler være fyldt 150, hvis han »som person havde været lige så udødelig som sine malerier«, som Peter Michael Hornung formulerede det her i avisen 6. juni i sin indføring i årets store fælles Munch-udstilling på Nasjonalgalleriet og Munch Museet i Oslo.

LÆS OGSÅ

Men blandt årets mange fejringer mangler ikke en bemærkelsesværdig tegneserie om manden, tilvejebragt af den rasende dygtige Steffen Kverneland.

Den nu 50-årige norske tegner har gjort det til et speciale at skaffe os dovne og/eller uvidende en karikeret og dog kvalificeret adgang til store ånders liv og værk, som han har gjort det med bl.a. Knut Hamsun.

Ingen kronologi
I Edvard Munchs betrængte sind mødtes eksistentiel angst på forunderlig vis med en ret uforbeholden kunstnerisk selvbevidsthed, bekræftet både i samtiden og eftertiden.

Den ellers betænkelige metode at se hans liv med alle de traumatiske oplevelser som nøglen til værkerne er derfor nærliggende i hans tilfælde.

Men selv om Kverneland har lille Edvards oplevelse af både morens og søsterens død med, såvel som senere lyst- og angstfyldte møder med fatale damer, er fremstillingen langtfra nogen kronologisk biografi.

Den springer med den modne, afklarede Munchs erindringsglimt tilbage til Sturm und Drang-årene: studietiden hos den norske ’skagensmaler’ Christian Krohg, mødet med Hans Jæger i Kristiania-bohèmens kreds og berlinerårene efter den store skandaleudstilling dernede i 1892.

Med yderligere inddragelse af samtidiges skildringer kan Kverneland således bygge sine glimt af manden og værket helt og holdent på autentiske citater.

En fandenivoldsk kantet stil
Mødet med en på én gang beslægtet og modsat dæmonisk sjæl som August Strindberg i berlinerværtshuset Zum Schwarzen Ferkel (Den Sorte Pattegris) var skelsættende for Munch, men det gælder – ifølge Kverneland, der har sin research i orden – ikke mindre mødet med ’Fru T.’, Millie Thaulow, eller med danserinden Dagny Juel, som han rivaliserede med ’kvindehaderen’ Strindberg om.

Festlige scener, tegnet i en fandenivoldsk kantet stil, men med særdeles dygtige ’genmalinger’ af Munchs mesterværker indlagt, herunder sågar en rekonstruktion af en tabt ’Madonna’-version.

I korte intermezzoer flipper Kverneland så ud i en helt anden streg og enkelte fotos, når han selv og kollega Fiske er i billedet, opsøger åstederne, udlægger malerierne – og i al fugtighed spejler sig en smule i Kristiania-bohèmen.

Danmark fik ikke plads

’Munch’ giver desværre ingen billeder af mandens møder med Danmark. 1892-udstillingen fra Verein Berliner Künstler nåede ellers til Danmark året efter og ændrede – sammen med Gauguin- og van Gogh-udstillingen på Den Frie det år – yngre danske kunstneres kurs.

Og i 1908 var det på Dr. Jacobsens Klinik i København, den nervenedbrudte Munch atter fik sans og samling på sig selv.

Kverneland veksler selv suverænt og velbegrundet i stil og streg og finder adækvate, om også ofte grovkornede, udtryk for de voldsomme indre dramaer.

Modsat bl.a. hovedværker som ’Vampyr’ og ’Elskende kvinde/Madonna’ genmaler Kverneland ikke ’Skriget’.

Men han genbruger dets flammehimmel og komposition i en opmarch af nøglepersoner i Munchs liv – og i omslagets groteske portræt af den skrækslagne verdensberømthed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce