EROTISK. E. L. James har skrevet trilogien Shades of Grey, der er på vej til at blive filmatiseret. Premieren ventes næste sommer.
Foto: Michael Lionstar/AP

EROTISK. E. L. James har skrevet trilogien Shades of Grey, der er på vej til at blive filmatiseret. Premieren ventes næste sommer.

Skønlitteratur

Håndjern og penispanik: 'Husmoderporno' fører til stigning i udrykninger

I London kommer der jævnligt opkald, der handler om en ulykke med håndjern.

Skønlitteratur

Londons brandvæsen giver en særlig litteraturgenre skylden for, at brandmændene i stigende grad bliver kaldt ud til bizarre ulykker, hvor de nødstedte sidder med røde kinder.

Ifølge The Independent har hjælpeløse personer 79 gange de seneste tre år været nødsaget til at ringe 911 for at blive frigjort af håndjern.

Litteraturgenren, der kaldes husmoderporno, fik sit gennembrud i 2011, da første bind i 'Fifty Shades'-serien kom på gaden og solgte millioner af eksemplarer verden over.

Tænder på håndjern
Serien handler om den litteraturstuderende Anastasia Steel, der indleder et forhold til en mand, som tænder på dominans, piske og håndjern.

Og det er denne form for litteratur, som redningsfolkene kæder sammen med de mange udrykninger.

»Nogle af de hændelser, som vores brandmænd bliver kaldt ud til, kunne være undgået ved at bruge lidt almindelig fornuft. Jeg er ikke sikker på, at det kan være Fifty Shade-effekten, men antallet af hændelser, der involverer ting som håndjern, er tilsyneladende stigende«, siger talspersonen Dave Brown.

LÆS MERE

Han opfordrer derfor sexlystne, der kaster sig ud i andet end missionærstillingen, til at sørge for at have nøglen til håndjernene inden for rækkevidde. Brandfolkene er også i ni tilfælde rykket ud til mænd, der ikke kunne få en ring af sin penis.

Børn sidder fast
Men det ikke kun sexlegetøjet, der giver arbejde til brandvæsenet.

The Independent skriver, at fire personer i London har haft deres hånd til at sidde fast i en blender, fem personer har fået hånden klemt i et råkostjern, 17 børn har haft deres fingre til at sidde fast i legetøj og 18 børn har haft hovedet til at sidde fast i en potte eller et toiletbræt.

Den mest almindelige opkald inden for kategorien er folk, der ikke kan få en ring af fingeren.

Brandmanden Dave Brown afslører samtidig to meget specielle situationer, som brandvæsenet på det seneste er blevet kaldt ud til: Den ene gang havde en mand fået sin penis til at sidde fast i en brødrister, og i det andet tilfælde var det en støvsuger, som en mand havde været uheldig med.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce